Indlæser...

Brian M. vil ikke bruge hashmodellen

KUs næstformand, hele VU og et flertal på nationen! på 71 procent, mener at skyderierne ville stoppe, hvis der ikke var et illegalt hashmarked

00:27, 18. sep 2008 | Thomas Harder

Annonce

Annonce

Annonce

Justits-Brian er fuldstændig klar i mælet, selv om kuglerne fløjter om ørerne på borgerne i det som politiet ikke tøver med at kalde et opgør, der ihvertfald delvist handler om det illegale hashmarked. Den nyudnævnte justitsminister fik ellers en opfordring fra sine egne rækker i sidste uge til at se på en legalisering af hash. Men ministeren er ikke parat til at gå nye veje.

Nultolerance er vejen frem
- Både jeg og resten af regeringen er imod tanken om legalisering af hash. Den organiserede kriminalitet skal vi til livs på andre måder – det gælder ikke mindst politiets målrettede nultolerance-strategi mod bandekriminalitet, som bygger på tæt monitering med henblik på at få bandemedlemmerne straffet og sat bag lås og slå, uanset hvilken form for kriminalitet de begår, siger Brian Mikkelsen til nationen! og understreger, at hash er et skadeligt rusmiddel, og at det vil være forkert at legalisere det.

Mere end 4000 har stemt
Mere end 4000 har deltaget i afstemningen, og mere end 3000 mener, at hash bør legaliseres. 70 procent mener, at en legalisering og dermed lukning af det illegale marked, vil betyde færre skyderier - ja , selv en mindre del af modstandere af fri hash, mener at en legalisering vil betyde færre skyderier.

Men hvem er det egentlig, der ryger det hash de slås og skyder om? Og hvor køber de deres hash, efter at politiet har lukket Christiania?

Annonce


Annonce