Øhh.. du har en rocker i hælene

25

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

JEG ER FRYGTELIG FLOV over det, men det eneste, jeg gider læser om i aviserne og se på tv, er stof, hvor navnet Stein Bagger indgår.

Den prisbelønnede direktør for IT Factory, der nu er pist forsvundet, har sandelig formået at tage gud og hvermand ved næsen, selv om det endnu ikke er klart, hvem der er taget ved næsen, og hvem der ikke er.

JEG ER ENDDA BEGYNDT at købe erhvervsavisen Børsen, fordi jeg ikke kunne forstå Steins forretningsmetoder, hvor helt nye ord blev smidt i hovedet på en. For eksempel havde jeg aldrig forbundet en karrusel med milliardsvindel, men nu ved jeg sandelig bedre.

Og vi er mange, der følger med i denne sag, men vi kan ikke helt blive enige om, hvad vi mener om Stein Bagger.

Personligt er jeg ikke i tvivl, men på Facebook var der – da denne klumme blev til – 600, der støttede og hyldede ham på en særlig site, mens sølle 22 havde lavet deres egen imod ham.

DET ER SÅ, hvad det være vil, men det, jeg ikke fatter en pind af, er, hvordan det har kunnet lade sig gøre. Tænk at sidde på et lejet værelse på kursuscentret Schæfergården nord for København, hvor jeg engang har været til begravelseskaffe, og svindle for en milliard.

Værelset var lejet helt åbenlyst, og han havde endda så meget pli over for IT Factory, at han havde forhandlet en rabat igennem. Den der kortnøgle, som vi kender fra hoteller, og som jeg hader, fordi jeg aldrig kan åbne døren med den, lå bare og flød mellem hans andre papirer. Så det var ingen sag for den arme bestyrelsesformand Asger Jensby at komme ind i rævens hule.

JEG ER ELLERS IMPONERET over den orden, Stein havde på det lille værelse, for der var fyldt med ringbind med svindelbilag og svindel-leasingaftaler, og jeg blev helt misundelig og skyndte mig ned for at købe nogle ringbind selv, fordi jeg altid bliver skældt ud af revisoren over, at jeg ikke har lagt mine papirer i ringbind.

Jeg driver et meget lille firma med mig selv som direktør og eneste ansatte og en beskeden omsætning, men jeg skal love for, at der bliver holdt øje med mig fra alle kanter.

Jeg har på fornemmelsen, at staten har en ansat, der kun skal tage sig af mig, og at det er en virkelig omhyggelig og nidkær person, der er i haserne på mig fra morgen til aften.

Har jeg overskredet et eller andet med et par dage, er han klar ved havelågen med rasende breve, og der er ikke en indtjent krone, der undgår hans opmærksomhed.

DET ER DERFOR, at jeg er lidt misundelig på Stein, der nu har fået sit eget on-line-spil, for hvordan kunne han tage så mange ved næsen og på én gang?

Det ville da undre de fleste i erhvervslivet, hvis en direktør løb rundt med tatoverede Hells Angels Rockere som livvagter. Chefredaktør Poul Madsen ville da glo lidt, hvis jeg havde sådan en med, når jeg afleverer min klumme.

Men næh, her havde rockeren bare fået at vide af firmaets informationsrådgiver, Erik Ove, at han skulle smøge ærmerne ned, så man ikke så HA-tatoveringerne.

STEIN HAR HELLER IKKE haft meget besvær med sin bestyrelse – de kan ellers være nogle sataner. Men Stein var selv – lidt usædvanligt – med i bestyrelsen, og der var kun to andre, og tit ringede han bare og sagde, at det ikke var nødvendigt med bestyrelsesmøde.

Alt gik strålende!

Det siges undskyldende fra de to andre bestyrelsesmedlemmer, at den fitnesstrænede, solbrændte Stein med de falske eksamenspapirer, var karismatisk og superintelligent.

O.k., mere intelligent behøver man vel ikke at være, når alle lukker øjnene, inklusive myndigheder, banker, medarbejdere, revisorer, venner, forretningsforbindelser og koner.

Ringbind eller ej!