Indlæser...

Bjerrehuus: Svigermor er ikke skinsyg

'Jeg har sågar haft en svigermor, som vaskede alt sønnens tøj og hængte det til tørre i solen, så det duftede friskt og rent' skriver dagens klummeskribent

17:06, 10. dec 2008 | Suzanne Bjerrehuus

Annonce

Svigermødre er ikke så slemme, som de har ry for, mener Suzanne Bjerrehuus. Foto: Kim Nielsen
Svigermødre er ikke så slemme, som de har ry for, mener Suzanne Bjerrehuus. Foto: Kim Nielsen

Annonce

Annonce

SVIGERMØDRE HAR ALTID haft et dårligt ry og bestemt ikke uden grund. Jeg har jo selv været ung engang og har mødt flere, som jeg havde lyst til at dreje halsen om på. Især dem med egen nøgle, så de liiige kunne liste ind og stille et par fyldte bæreposer med bøffer, mælk og Cornflakes, så sønnen ikke døde af sult. Og 20 toiletruller, så han kunne tørre sig i røven. Og så dem, der ringede hver eneste dag.

Jeg har sågar haft en svigermor, som vaskede alt sønnens tøj og hængte det til tørre i solen, så det duftede friskt og rent. Det var nu sødt af hende, men hold op, at hun orkede. Fælles for de mødre var, at de trak vejret gennem deres børn. Deres liv VAR familien og de kæmpede en brav kamp for at forblive også i de voksne børns inderkreds. Mange svigerdøtre har som jeg været irriteret over de emsige kællinger.

I DAG STÅR SVIGERMOR ikke derude i regnen og banker på døren. Vi lever i en anden tid, hvor de fleste svigermødre har travlt med karriere og en masse private gøremål.

Svigermor er ikke længere familiens brandmand, der altid er i tjeneste og rykker ud, når klokken ringer. Og det er ofte børnene, som beklager sig over, at deres forældre har travlt med så meget andet end børnebørnene.

Mon ikke tiden er inde til, at svigerdøtre vågner lidt op og ser realiteterne i øjnene? Den moderne svigermor er IKKE skinsyg, jaloux og dominerende, sådan som det stod i en avis i søndags. Det er rene klicheer. Der er intet i verden, vi ønsker mere, end at vores søn får opbygget sin egen lille familie, hvor kærligheden trives.

NUTIDENS SVIGERMØDRE gør sig faktisk uendelig umage for at tage imod sønnens (eller datterens) elskede med åbne arme. Jeg ser det over alt i venindekredsen.

Måske er vi for overvældende i vores iver efter, at de skal føle sig velkomne? Kan det mon opfattes negativt? Opfattes det, som om vi klæber?

Jeg kan forsikre om, at det sker ud fra de bedste hensigter. Der er intet, som tager mig mere ved hjertet end en svigerdatter, som giver min søn glade øjne. Så hiver jeg gerne stikket ud, giver totalt slip, rejser og lader dem i fred, hvis det er det, svigerdatteren vil.

SOM SVIGERMOR af i dag forsøger man at holde af alle de svigerdøtre, der dukker op på scenen. Og mange af os holder også af sønnens ekskone. For sådan en får de jo alle sammen. Hvis det skal fungere, må alle rykke sig lidt. Også den nye svigerdatter.

Der er ikke plads til småborgerlig jalousi hverken mod hans ekskone eller det barn, han fik med hende. Forhåbentlig er den tid forbi, hvor mænd græder snot over det barn, de svigtede, fordi den nye kone var jaloux.

JEG HÅBER INDERLIGT, at jeg en dag kan byde min svigerdatter velkommen med de samme smukke ord som dronning Margrethe sagde til kronprinsen ved hans bryllup: 'Papa og Mor, vi ved nok, hvordan du har fundet frem til dit sande jeg. Det skete, da du mødte Mary. Da blev det forår i dit sind, og det blomstrede omkring dig.' Den køber jeg.

Når sønnen min er sikkert i havn, så er det op på cyklen gennem Toscana med pasta, rødvin og fart over feltet.

Annonce


Annonce