Indlæser...

Arbejder du bare for lidt

Danskerne arbejder tre-fire timer mindre om ugen end de lande vi konkurrerer med

15:51, 19. dec 2008 | Johnny Meyer

Annonce

Skatteminister Kristian Jensen:
Vi arbejder for lidt
Skatteminister Kristian Jensen: Vi arbejder for lidt

Annonce

Annonce

Skatteminister Kristian Jensen truer med forringelser og nedskæringer i velfærden, hvis vi ikke arbejder mere.
Det vil sige, at vi når op på gennemsnittet i OECD-landene, som ligger tre-fire timer højere end det er tilfældet i Danmark.

For er vi villige til det, så vil alle fremtidens økonomiske problemer være løst i en håndvending. konkluderer Dansk Arbejdsgiverforening i en ny, endnu ikke offentliggjort rapport, skriver Jyllands Posten.

Svarer til 280.000 nye job
En sådan indsats svarer til 280.000 fuldtidsjob i de danske virksomheder.
-Det siger noget om, hvor stort potentialet egentlig er, og at det er lidt af en myte, at vi arbejder mere end de fleste andre lande, siger DA's adm. direktør Jørn Neergaard Larsen.

Mange kvinder i arbejde
Målt på arbejdstid på samtlige personer mellem 15 og 64 år kommer Danmark dog på en pæn midterplacering, fordi vi sammenlignet med især sydeuropæiske lande, har mange kvinder på arbejdsmarkedet.

LO's næstformand Lizette Risgaard siger til bladet:
-Når det gælder familiernes samlede arbejdstid, ligger Danmark over lande som f.eks. Tyskland og Frankrig.
Men vi er i LO selvfølgelig med på, at der på lang sigt er brug for at skaffe mere arbejdskraft.

Synes du danskerne arbejder for lidt, og er du parat til at arbejde nogle timer mere om ugen, og tror du at det kan redde velfærden og fremtidens danske økonomi ?

Annonce


Annonce