Bare jeg var the kartoffelwoman

FOR FJERDE GANG på 17 år vises den geniale tv-serie 'The Julekalender'.

Og endnu en gang er vi mange hundredetusinde seere, der holder os vågne til klokken 22.55 i denne mørke julemåned, hvor det sørme er svært at grine af noget som helst i år.

Men jeg glemmer alt, når de tidligere Nattergale, Viggo Sommer, Carsten Knudsen og Uffe Rørbæk Madsen, går i gang.

Det er ubetaleligt morsomt med the kartoffelwoman. Hende elsker jeg, og jeg ville gerne være hende af og til, men i det hele taget ville jeg gerne være i familie med alle figurerne. Og sidde med ved deres voksdug-beklædte spisebord.

Skønt at holde jul med dem!

DER ER SÅ MEGET, der er kompliceret i vores åndssvagt fortravlede hverdag, og det bliver ikke bedre i julen, hvor så mange forventninger til et lykkeligt familieliv skal indfries, og hvor vi alligevel så ofte bliver skuffede.

Jeg ville elske at stå under misteltenen i 'The Julekalender', og når jeg sidder og drømmer mig ind under den, ved jeg godt, hvad der foregår oppe i min hjerne.

Jeg bliver opslugt af deres univers og har det fuldstændig, som når jeg ikke kan slippe en fantastisk bog eller hører Elvis eller Bach – for ikke at tale om at sidde i biffen og ikke vide, hvor man selv er, når lyset tændes.

IKKE FOR AT SAMMENLIGNE mig selv med dronning Margrethe, som jeg i øvrigt er vild med, men hun ser også 'The Julekalender'. Når man tænker på, at hun med garanti aldrig har mødt the kartoffelwoman i sit daglige virke og aldrig har siddet ved et spisebord med voksdug, så siger det noget om De Nattergale.

De har skabt noget, der tænder folk fra hytte til slot.

OG DET ER EN KUNST, som man kunne ønske sig mere af, når vi slår os ned i sofahjørnet foran det frygtelige tv, som vi ikke kan undvære.

Man ville ikke få så dårlig samvittighed over at tilbringe så mange timer der, hvis man fik oplevelser af samme kaliber som i 'The Julekalender'.

DER ER ALTSÅ KUNSTNERE i Danmark, der kan skabe de oplevelser, men hvorfor finder man ikke nogle flere af dem?

Hvorfor er det altid – o.k., næsten altid – de samme, der både producerer og optræder? Hvorfor tør ingen finde og dyrke nye kræfter?

Det er jo klart, at hvis man altid bruger de samme, har de en rutine, som ingen andre får mulighed for at få, og så spilles kun de sikre kort.

NU SIDDER VI ALTSÅ så og nyder en 17 år gammel produktion for fjerde gang. Hvorfor?

Se dog at komme i gang med at finde og opdyrke nye talenter. Der uddannes i stride strømme fra landets teaterskoler, og de må køre post, fordi ingen giver dem en chance.

I de 17 forgange år, siden 'De nattergale' løb ind i en modig mand, der turde satse på denne –for sin tid –vilde produktion, er der ikke sket meget.

Jeg kan ikke komme i tanker om nogen form for eksperimenter, og måske skyldes det, at man er bange for at miste seere, hvis ikke vi får de samme kendte travheste på banen.

Kan 'The julekalender' ikke give produktionsfolkene i Danmarks Radio og TV2 mod til at gå nye veje?

Det vildeste, jeg har set siden the kartoffelwomans entre under misteltenen, er Michael Berthelsen i 'Den 11. time', og det er da ikke spor vildt længere, og han og Mads Brøgger sidder og ældes for øjnene af os.

Vi seere er altså ikke så affældige og provinsielle, at vi ikke kan tåle at se noget, vi ikke er vant til, og vi kan også godt vænne os til at se nye skuespillere uden at gå i chok.

JEG HAR AF OG TIL været så heldig at være inviteret til eksamensopførsler på film- og teaterskoler, og mange gange har alle været enige om, at nu var nye, store talenter født. Men om jeg nogensinde har set dem udfolde det i det vigtige tv-medie?

Ikke en eneste af dem.

Alt er blevet kommercielt, men man tager fejl, hvis man tror, der ikke er seere i andre end Michael Carøe og Paprika Steen.

GIV DE NYE TALENTER en chance i 2009! Og os andre noget at forundres og glædes over. Noget, vi ikke havde ventet.

De findes derude i den rigtige verden.