Indlæser...

Alle svigtede den lille pige fra Mou

Bland jer alle sammen! Myndigheder Naboer Læger Skolelærere Klasse-kammerater Dig. Og mig, skriver Karen Thisted

16:17, 10. jan 2009 | Karen Thisted

Annonce

Annonce

Annonce

EN 13-ÅRIG PIGE fra den lille nordjyske by Mou er gennem fire år systematisk blevet mishandlet af mor og stedfar.

Hun blev ydmyget, låst inde i timevis, sendt meget let påklædt på hårdt arbejde i kulde i fuld offentlighed, slået med hundelænker, så kroppen var fyldt med blå mærker, lagt i førergreb af stedfaderen på åben gade, nægtet toiletbesøg mere end et bestemt antal gange daglig, så det gik galt for hende, og hun ydmygende måtte spules ren i et bryggers.

Ofte har hun sovet på en madras på køkkengulvet sammen med en rottweiler og en doberman. Og sultet som straf.

Det er kun nogle af de mange lidelser, den lille pige har gennemlevet i årevis på en parcelhusvej i det danske velfærdssamfund. Hvordan kan det lade sig gøre?

VI PUMPER PENGE i systemer, regler, tilsyn og Fanden og hans pumpestok, men vores velfærdssamfund bløder altså ærligt talt i disse år.

Noget er gået rivende galt!

Jeg er ikke ekspert og kan ikke forklare hvad – men velfærdsminister Karen Jespersen var hurtigt ude, da dommen faldt i torsdags. Nu skulle hun sandelig nok få undersøgt det her i kommuner og ankestyrelser, og så skulle lillebror på fire måske også tvangsfjernes i en fart.

Undskyld Karen Jespersen!

Selvfølgelig kan du ikke vide alt. Denne sag har imidlertid stået på længe, men jeg synes også den er gået lidt stille for sig i pressen, så du har måske ikke opdaget den eller synes, at den var noget at beskæftige sig med?

DESVÆRRE ER SÅ MANGE ministre ikke i sving, før der er fokus på sagerne i pressen, og det er skammeligt og uværdigt for politikerne som stand.

Når det er sagt, synes jeg ikke, en minister kan gå ud offentligt og sige, at hun vil undersøge, om lillebror på fire år også skal tvangsfjernes. Det er da en krænkelse af en lille drengs liv. En fireårig forstår meget, og tænk, hvis han i børnehaven konfronteres med Karen Jespersens avisudtalelser om ham.

Jeg undrer mig over alt, hvad der er sket i denne sag. Hvad pokker har naboerne lavet?

En fortæller, at han for nogle år siden gik til de sociale myndigheder, men intet skete. Der har endda været en sag om overgreb mod den arme pige, og da var hendes biologiske far på banen. Men som alt andet faldt det hele til jorden, og et lille menneske led videre. Hvorfor mon?

BETØD DET NOGET, at stedfaderen var pædagog? Og moren, ja... hun var sygeplejerske.

Men hvad med folkeskolen? Pigen var velbegavet, men der var lidt undren over, at hun aldrig var klædt på efter årstiderne, så en flink lærer købte noget varmt tøj til hende. Det var så det!

Hvad med familiens læge? Ja, han gav hende noget medicin, fordi stedfaderen mente, at hun var DAMP-barn.

Hvad med hende selv? Det var for flovt at tale om, siger hun.

Kan I huske, hvor forargede vi var her i Danmark, da rædselssagen fra den østrigske kælder udfoldede sig i medierne? Hvordan havde det kunnet lade sig gøre, spurgte vi hinanden.

De to søskende fra Mou er desværre nok ikke de sidste, der kommer til at lide. Men kunne vi bare lære lidt af deres smerte, skulle det være: Bland jer alle sammen!

Myndigheder. Naboer. Læger. Skolelærere. Klassekammerater. Dig. Og Mig.

Annonce


Annonce