Suzanne: Så uhumsk er der i DR

35

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

LØRDAG MORGEN kørte jeg som så ofte før ud til DR Byen i Ørestaden for at lave 'Mads og Monopolet' på P3. Det er noget, jeg altid glæder mig til. Vi har rigtig mange lyttere, som spørger os om de vildeste ting.

Denne formiddag er jeg på hold med Uffe Buchard og Jens Olaf Jersild. Der er sådan en forventning i kroppen, som jeg sidder der i bilen og hører os blive annonceret i bilradioen. Ude i Ørestaden er alt på den anden ende. Det er dagen, hvor DR's Koncerthus skal indvies. Jeg får ikke lov til at køre ind på p-pladsen. Det vrimler med vagter. En af dem stikker mig et kort over området. Han udpeger et sted helt nede ved Njalsgade. Aldrig i livet.

JEG SKUER UD OVER et landskab af tomme p-pladser. De røde løbere er ved at blive rullet ud. Til sidst får jeg allernådigst lov til at parkere nede i det yderste hjørne, som er reserveret til tv-/radioproduktion.

På afstand er de imponerende - DR Byens to gigantiske nabo-bygninger, som i al deres magt og vælde rager højt op i himmelen. Nede ved jorden er de skarpt adskilt af en lang, smal bæk, Emil Holms Kanal.

Det blå koncerthus vil stå som et stort, kulturelt fyrtårn i mange år. Lyden derinde skulle være på verdensplan. Indretningen et studie i skønhed. Der er ikke sparet på noget. Koncerthuset har været en mia. kr. for dyrt. Et svimlende beløb at overskride budgettet med. Og en forstemmende kontrast til bygningen ved siden af, hvor DR laver radio og tv. Derinde er der sparet på alt.

FOR AT KOMME IND i P3-studiet må jeg gennem nødudgangen i glasvæggen i stueplan. Lidt paradoksalt, når man tænker på al den sikkerhed, der er installeret.

Jeg krammer glad de andre. Skænker mig en kop kaffe. Uffe åbner døren til køleskabet. Det er rødt, flot og fra Smeg og liver op – men indeni er det uhumsk. Tag et foto, griner Uffe. Det gør jeg.

Det ligner stivnet karamelmasse, det, der vokser på hylderne. Der er også mug på marmeladen. Og snavs og nullermænd på gulvet.

NÅR DER ER TO MUSIKNUMRE i træk, styrter vi ovenpå. De har glemt toiletter til vores studie, så der er lang vej. Jeg løber gennem P3's redaktion, der ligner Gaza, efter at Israels luftvåben har været på besøg.

Aldrig nogensinde har jeg set så mange overfyldte skriveborde presset så tæt sammen. De arbejder i en sal stuvet sammen som burhøns. Deres tekøkken ligner de andre tekøkkener i DR-bygningen. Ulækkert med stabler af uvasket service, gammelt brød og æbleskrog.

Det er hårdt at befinde sig på den forkerte side af Emil Holms Kanal. Man kigger ind i en glansløs og glædesløs bygning uden atmosfære. Der mangler den sjæl, der får kreative mennesker til at blomstre.

Pinligt at gæster – politikere, skuespillere, erhvervsfolk – skal bydes velkommen i så nedslidte og snavsede omgivelser, hvor et par tilfældige møbler er kastet ind som en håndgranat. Skal det være DR's ansigt udadtil? Er der ingen af de høje herrer, som gider stige ned fra den røde løber og se på det?

Se nu at få armene ned over det Koncerthus og tag fat.