Indlæser...

Mukupa: Frygten er der hele tiden

Albumaktuelle Karen Mukupa giver på torsdag sin stemme til kampen mod volden ved støttekoncerten på Rådhuspladsen

16:31, 17. mar 2009 | Kristian Ruhe Thorsen

Annonce

- Jeg har ikke børn endnu, men jeg har da ikke lyst til, at de skal vokse op i et voldeligt samfund, siger Karen Mukupa, der optræder på Rådhuspladsen i København på torsdag i 'Nu er det nok - stop volden'. (Foto: Jan Unger)
- Jeg har ikke børn endnu, men jeg har da ikke lyst til, at de skal vokse op i et voldeligt samfund, siger Karen Mukupa, der optræder på Rådhuspladsen i København på torsdag i 'Nu er det nok - stop volden'. (Foto: Jan Unger)
  • Tema
  • København prøver igen: Vil sælge hash Bandekrigen: København prøver igen: Vil sælge hash

Annonce

Annonce

Når Karen Mukupa træder op på scenen ved den gratis støttekoncert 'Stop Volden' på Rådhuspladsen torsdag aften, er det ikke bare for sjov. De farlige våben, der især luftes på Nørrebro for tiden, ligger hele tiden i den pladeaktuelle Mukupas baghoved.

Ligesom i fattige lande
– Selvfølgelig berører skudepisoderne mig meget. Jeg bor godt nok på Vesterbro, men jeg bruger meget af min tid på Nørrebro. Og jeg kan godt mærke, at det er ubehageligt at tænke på risikoen for, at der kan ske mig noget. Det har jeg aldrig oplevet før – og da slet ikke i Danmark.

– Det er sådan noget, man kun ser i meget fattige lande og i ghetto-områder, fortæller sangerinden, der voksede op i Tanzania, inden hun i sine teenageår flyttede til Danmark og hurtigt gjorde sig bemærket som pigen, der med bandet 'No Name Requested' revolutionerede dansk hip-hop sammen med den nu afdøde veninde Natasja.

Frygter du bandekrigen?
– Ikke på den måde, at jeg ikke kommer på Nørrebro, men jeg har det da hele tiden i baghovedet.
Og denne frygt vil Mukupa meget gerne bekæmpe med de midler, hun har.
– Jeg vil vise, at jeg også er imod volden, og jeg håber, at andre også vil vise deres støtte. Jeg synes, vi burde være meget mere på barrikaderne og sige, at nu skal det altså stoppe.

Break dance-battle
– Hvis vi ikke kan enes, skal vi ikke bruge våben, men ord – eller måske en god, gammeldags break dance-battle, foreslår Mukupa, der er et af dansk hiphops store navne.

Mukupa, der også er børnebogsforfatter og tidligere børne-tv-vært, er – af hensyn til de yngste –bekymret for, at volden bider sig fast:

– Vi skal tænke på fremtiden. Jeg har ikke børn endnu, men jeg har da ikke lyst til, at de skal vokse op i et voldeligt samfund.

Annonce


Annonce