Indlæser...

Philip vil være en kampmaskine

På otte uger skal Phillip Fortuna forvandles til en kampmaskine, der kan klare sig i en Mixed Martial Arts-ring mod de rigtigt store. Du kan følge hans video-blog på nationen.tv.

11:48, 18. mar 2009 | Anders Kjærulff

Annonce

Ekstra Facts: Læs alle artikler og se videoer fra Ekstra Bladets kampagne: Nu er det nok! klik her!

  • Tema

Annonce

Annonce

Phillip Fortuna er en 24årig udvekslingstudent fra Sydafrika, der læser på Copenhagen Buisness School.
Han en habil atlet, badminton-spiller og løber.
'Jeg har ondt i leddene og har fået skrammer over det hele. Det er meget primalt. Mand mod mand', fortæller Phillip Fortuna efter de første to ugers træning hos Combat Sports Academy.


Phillip træner 1


Phillip træner tre gange om dagen, fem dage om ugen.
'Mixed Martial Arts er den hårdeste og mest voldelige sport i verden, og hvis man skal klare sig kræver det virkelig seriøs træning og diciplin', fortæller Christian Graugart, Phillips træner.



Slå, sparke, bryde
I Mixed Martial Arts, MMA, må man slå, sparke og bryde med sin modstander.
For Phillip er det en sportslig udfordring, der har mange konsekvenser.
'Hvordan lærer man pludselig at slå folk i ansigtet?', spørger han blandt andet.
MMA har et stigende antal udøvere i Danmark, og i udlandet er der flere tilskuere til en MMA-kamp end til boksning. Kampene foregår i en ring, med dommer og stævnelæger.


Phillip træner 2

Ligner gadevold
Selvom der er mange regler, kan en MMA-kamp for en udeforstående ligne et rigtigt gadeslagsmål.
'Vi er helt klar over, at MMA kan virke inspirerende på voldsmænd. Men det kan film, computerspil og Paradise Hotel i TV også. Det hele er jo bygget op om, at man skal konflikte med hinanden', siger Christian Graugart, der understreger at han ikke uddanner voldsmænd.
'Rigtige bøller gider ikke træne og dem, der vil bruge det her på gaden har ikke den diciplin der skal til', siger han.

Ingen voldsmænd
Hos CSA får du ikke lov til at træne, hvis du har vold på din straffeattest og hvis du går amok udenfor træningslokalet og ringen, ryger du ud af klubben.
Man skal også regne med, at at få en hårdere straf hvis man som kampsportsudøver bliver involveret i vold, i og med at man så udøver såkaldt kvalificeret vold.


Se video med Lars "badboy" Besand, en af Danmarks mest erfarne MMA-fightere

Ur-instinkt
Selvom MMA kan se voldsomt ud, er der faktisk færre skader i sporten end i fodbold eller boksning. Og så kræver det diciplin at være MMA-fighter.
'Det er et ur-instinkt at bryde og slås med andre. Og jeg tror det er meget sundt at komme ud med sine frustrationer og agressioner til træning istedet for mod tilfældige mennesker i byen', siger Christian Graugart fra CSA.

Phillip Fortuna skal kæmpe sin første MMA-kamp den 24 april, du kan følge hans træning og se kampen her på nationen.tv.

Hvad synes du? Skal man lære at slås, for at stoppe vold?

Annonce


Annonce