Indlæser...

Koster bombe-joke ham jobbet?

Sikkerhedsfolkene overreagede mod forretningsmanden, der forsinkede Mary og Fredes fly, mener nationen!-medlemmer

12:46, 24. mar 2009 | Johnny Meyer

Annonce

Mary og Frede ramt af dyr forsinkelse.
(Foto: AP)
Mary og Frede ramt af dyr forsinkelse. (Foto: AP)

Annonce

Annonce

Bombe-joken, der i to timer forsinkede Mary og Fredes SAS-fly til Chicago, er ved at udvikle sig til en grotesk og kostbar Århus-historie for vitsens ophavsmand, en erhvervsleder fra Århus. nationen!-medlemmer frygter nu, at vittigheden koster manden jobbet.

SAS oplyser til nationen!, at man i øjeblikket er ved at opgøre sit tab for forsinkelsen, og det er langt fra sikkert, at de 50.000 kr. politiet beslaglagde i kontanter fra den spøgefulde forretningsmand, dækker de ekstra omkostninger, SAS har måttet betale.

En stor del af passagerne på flyet skulle fra Chicago videre til andre destinationer i USA, og SAS har i den forbindelse store udgifter til hotelophold og udgifter til nye billetter og generel kompensation for forsinkelser i forbindelser med forsenet landing.

Første afdrag 50.000 kr.!
De beslaglagde 50.000 kr er i så fald det første afdrag på det erstatningskrav, SAS formentlig vil stille. Dertil kommer bøde og evt. fængselsstraf, konfiskation af flybilletten til Chicago, plus den ydmygelse, det er en for en chef, at vende tilbage til jobbet efter sådan en dumhed, hvor mange medarbejdere sikkert vil spørge sig selv om man kan have en leder med så dårlig en situationsfornemmelse.

- Han bliver næppe lige med det samme sendt af sted til USA eller et andet vigtigt kundemøde, og det kan måske i sidste ende koste ham jobbet, mener nationen!-medlem Vibeke A:
- Og alt det postyr bare fordi han ved afrejsen spillede kåd overfor en medpassager med sætningen: - Det er godt , at sikkerhedsfolkene ikke har opdaget bomben i min bagage.

Fængsel i overkanten
- Selvfølgelig kan vi ikke have, at alle render rundt og fyrer bombejokes foran sikkerhedsfolk, som verden nu er skruet sammen, mener nationen!-medlem Steen P. Og selvfølgelig skal det have konsekvenser. Men man kan vel nøjes med en bøde. Fængsel er sgu i overkanten.

Jacob . B mener det bliver noget af et job for sikkerhedsfolkene, at bevise, at århusianeren rent faktisk har sagt som de påstår. Og så forstår jeg ikke politiets konfiskation af 50.000 kr. af mandens likvider.
- Det var dog en besynderlig 'straf', at påligne manden uden en domfældelse. Det er stadig SAS, der skal anskueliggøre, at manden var den direkte årsag til forsinkelsen, og ikke reaktionen fra hysteriske sikkerhedsfolk.

Stor ståhej for ingenting
Mogens D. er på samme linje og mener det er stor ståhej for ingenting. Mon ikke problemet i virkeligheden kommer af, at sikkerhedsfolkene har et meget stort behov for konstant at påvise nødvendigheden af deres tilstedeværelse.
Denne episode kommer sikkert til at indgå i statistikken som en afværget bombetrussel.
- Havde man i stedet udvist lidt konduite skulle manden været ført i enrum og afhørt. Så havde man utvivlsomt kommet til det resultat, at der ikke var noget at komme efter. Det var jo ikke en anonym bombetrussel.

En månedløn i bøde
- Jeg er 100 procent enig, konstaterer Morten S. I dagens Danmark har vi en tendens til altid at fare op og komme med store armbevægelser. Den uheldige århusianer skulle måske have en månedsløn i bøde. Det ville få ham til at tænke sig om en anden gang. Men, nej, nu kommer der nok et helt uoverskueligt erstatningskrav fra SAS, som manden så kan betale af på de næste mange år.

Sikkerhedsfolkene kunne have afddramatiseret episoden efter en kort afhøring - i stedet trues nu manden af kæmpe erstatningskrav, fængsel og på sit job, mener mange på nationen!

Annonce


Annonce