Indlæser...

Hvem skal være Ridder af Dannebrog?

I bytte for millioner af skattekroner uddeler Kongehuset et hav af ridderkors til den finkulturelle elite - nationen! vil have indflydelse

17:18, 25. mar 2009 | David Rebouh

Annonce

  • Tema
  • Sportsfolk skal fremme dansk eksport Caroline Wozniacki: Sportsfolk skal fremme dansk eksport

Annonce

Annonce

Danske skatteborgere donerer hvert år millioner af kroner til Kongehuset, så landets royale familie kan forvalte de massive summer efter forgodtbefindende. Jagtture, cigaretter, rødvinsfremstilling og rockkoncerter er blandt den statsstøttede families essentielle fornødenheder. Til gengæld får folket lidt vinken, klippen bånd over og en årlig nytårstale retur. En udvalgt elite af borgere får dog lidt mere. Fremtrædende personer benådes hver måned med ridderkorset af Dannebrogordenen. Ridder af Dannebrog, tituleres de hædrede herefter.

For få folkelige
Men hvem er det så, der modtager Dannebrogordenen? Blandt de senest benådede er en overbibliotekar, en kontorchef og en stabsdyrlæge. Der er med andre ord langt mellem snapsene på listen over Riddere af Dannebrog, der dog også tæller folkelige helte som Michael Laudrup og Anne Linnet.

Brixtofte hædret
Meget få navne inden for populærkulturen har hidtil modtaget Dronningens hæder, der tager sig ud som et hvidemaljeret sølv- eller guldkors med påskriften 'Gud og Kongen'. Dog er Alex Nyborg Madsen, Kronprins Frederiks gamle radio-ven, besynderligt nok blandt de få udvalgte. Peter Brixtofte har også kunnet pryde sig med 'sildesalat' - det blev dog inddraget, da det kom frem, at politikeren har en hang til rødvin, der får Prinsgemalen til at ligne en kostfornægter.

nationen! vil indstille
Oftest er det folk i den finkulturelle elite, der benådes med ridderkorset. Men når det er skatteborgerne, der løfter regningen for de hundredevis af sølv- og guldkors, har de så ikke noget at skulle have sagt, når modtagerne udvælges? Alle kan indstille personer til at modtage Dannebrogordenen. Derfor vil nationen! nu stille sig i spidsen for at indstille en dansk personlighed, som i modsætning til størstedelen af de nuværende elite-riddere faktisk er kendt og respekteret af folket.

Ulrich og Mortensen
Metallica's tøndetæver Lars Ulrich er et bud. Han er en international superstjerne, men stadig pæredansk. Han holder stædigt fast i sit danske statsborgerskab og har næsten altid et lille dannebrogsflag flagrende ved trommesættet, når Metallica fyrer den af foran titusinder af fans.

Et andet bud er Ringenes Herre-skuespilleren Viggo Mortensen. Med hit-triologien skød han til vejrs på Hollywoods stjernehimmel og er Dannevangs suverænt største skuespillernavn. Han er dog ikke for fin til at besøge vores lille andedam med korte intervaller, hvor han tilbringer det meste af tiden hos faster Tulle Olsen i Ringsted.

Eller hvad med Mads Mikkelsen, Rene Dif, Caroline Wozniacki, Bjarne Riis eller en helt anden - stem på din favorit og kom med andre oplagte bud på, hvem der skal være Ridder af Dannebrog.

Annonce


Annonce