Indlæser...

I 'bad standing' på genbrugspladsen

Der er sgu noget over de der Blå Mænd. De kan både sprede dårlig stemning og give en skyldfølelse på et tårnhøjt niveau, skriver Christine Feldthaus

22:55, 24. apr 2009 | Christine Feldthaus

Annonce

Christine Feldthaus.
Christine Feldthaus.

Annonce

Annonce

SE DET SUMMER AF SOL over enge… og så er det er på tide at få gjort luft omkring Weber-grillen. Sommerklargøring af haven kræver som oftest, at man skal et smut på genbrugspladsen!

Og kun en tåbe frygter ikke den udflugt. At fylde bilen med ikke længere ønsket løsøre fra skure og kældre – og ikke mindst at slippe af med det uden at komme i håndgemæng på den lokale genbrugsplads!

For uden sproglige omsvøb minder mange af disse kommunale genbrugsstationer om små, selvstændige stater i staten. Her regerer de Blå Mænd. Jeg skal gøre opmærksom på, at uniformsfarven er opdigtet, og at enhver lighed med en konkret genbrugsplads er tilfældig og utilsigtet.

MEN ALTSÅ TILBAGE TIL de her mænd i uniformer med tykke refleksstriber ned ad ærmer og bukseben. Oftest sidder de inde i deres skurvognsdomicil – men de holder øje med os!

Big Blå Brother skuler med falkeblik ud igennem vinduet for at tjekke, om vi selv er i stand til at sortere vores affald korrekt. I henholdsvis småt brændbart eller pap. I elektronik eller metal.

Indrømmet, i vores husstand MÅ vi være 'alternativt begavede'. For på trods af fornuftige gennemsnitskarakterer fra folkeskole, gymnasium og andre læreranstalter er det ALDRIG lykkedes os at komme ind og ud af den lokale genbrugsplads uden at have fået en kolossal reprimande af de Blå Mænd.

Bedst som man har orienteret sig om alle sorteringsmulighederne og udvist rettidig omhu og god borgerpligt ved at komme det respektive affald korrekt op i de dertil indrettede containere, kommer en eller flere af de Blå Mænd frem fra deres skjulesteder. Og så er fanden løs i Laksegade.

Som trold af en æske kan de springe frem bag ens ryg med ordene: 'Hov hov, lille dame, kan du ikke læse?'.

Det skulle jeg jo nok mene, at jeg kan – men åbenbart ikke godt nok. For den Blå Mand har nu nærmest fråde om munden: 'Dame, er du ordblind, kan du ikke se, at den der trækasse ikke skal i 'småt brændbart'?. Næh, ikke umiddelbart!

DEN ER JO I MIN OPTIK både 'lille' og 'brændbar'! Men nej…Den skal fjernes fra containeren med det samme!

Der står man så, lidt bange og også lidt tøvende og forsøger at udtænke, hvordan man får sig selv –iført spadseredragt –ned i containeren for fra bunden af denne at trække løsøret retur igen.

Der er sgu noget over de der Blå Mænd. De kan både sprede dårlig stemning og give én skyldfølelse på et tårnhøjt niveau. De har – også over for andre – så meget autoritet, at man må kunne bruge dem i forsvaret eller til bekæmpelse af bandekriminalitet.

VI KAN FAKTISK IKKE smide mere ud i år.

Min mand er allerede her ved sæsonstart kommet i 'bad standing' på vores lokale affaldsplads. Han kom i sidste uge til at køre den forkerte vej rundt om en container. Og til at smide en ituslået blomsterpotte i den forkerte beholder.

Men han kan selvfølgeligt iføre sig elefanthue, inden han på ny kører ind i miniputstaten.

Annonce


Annonce