Indlæser...

Politiet indrømmer: Vi er på røven

Politiet efterlyser gode ideer fra borgerne efter ny dramatisk opblussen i bandekrigen

11:18, 29. apr 2009 | Johnny Meyer

Annonce

Skal Nørrebro ende som krigszone. (Foto: Thomas Borberg)
Skal Nørrebro ende som krigszone. (Foto: Thomas Borberg)
  • Tema
  • København prøver igen: Vil sælge hash Bandekrigen: København prøver igen: Vil sælge hash

Annonce

Annonce

De troede det var så godt, men så er det faktisk skidt. Efter fem uger med en vis optismisme og fred mellem parterne er bandekrigen blusset op i en sådan grad, at politiet nu beder offentligheden om gode ideer og hjælp til at bremse galskaben.

Det er tilsyneladende ikke nok med den største og mest massive politiindsats i mands minde. Borgerne må hjælpe til.

Håndgranater og kølleoverfald
Nu skal der en gang for alle dæmmes op for den bandekonflikt, der for en uge siden igen brød ud i lys lue, og som siden onsdag har resulteret i tre skyderier på åben gade, et håndgranatangreb på restaurationsgæster, en mand, der blev kørt ned af en bil, samt et kølleoverfald midt på eftermiddagen på Strandvejen i Hellerup.

Københavns politis informationschef Flemming Steen Munch erkender blankt i dag i Jyllands Posten, at den hidtil største politiaktion mod bandemiljøet herhjemme, ikke ligefrem er en succeshistorie.

- Vi må konstatere, at vi ikke har haft særlig meget held med indsatsen indtil videre. Vi har ikke foretaget særlig mange anholdelser, vi har ikke bremset skyderierne, og det er op ad bakke for at få dette standset., siger Flemming Munch og efterlyser direkte, at befolkningen hjælper politiet via den anonyme bande-hot-line, der findes på www.politiet.dk.

Ingen hjælp at hente
Flemming Munch bakkes op af den øverst ansvarlige for bekæmpelse af bandekrigen i København, chefpolitiinspektør Per Larsen:

-Vi må indrømme, at vores i øvrigt målrettede inbdsats ikke har været tilsmilet af det nødvendige held, og der er overhovedet ingen hjælp at hente.

Nørrebro må ikke blive krigszone
Nu overvejer politiet en langt tættere kontrol med trafik og beboere på Nørrebro, uden at der lægges en decideret jernring, der kontrollerer alle borgerne.

- Problemet er, at Nørrebro samtidig skal fungere som den livlige bydel den er. Politiet må hele tiden afveje sin indsats, så man ikke laver Nørrebro om til en krigszone.

- Dette kompromis udnyttes i øjeblikket af personer, der er fuldstændig ligeglade med sig selv og andres sikkerhed, siger Flemming Steen Munch.

Efter næsten fem ugers fred er bandekrigen igen blusset op i fuld skala. Den massive politiindsats har ikke heldet med sig, og nu beder politichef åbent befolkningen om hjælp for at stoppe galskaben, før Nørrebro omdanns til krigszone

Har du gode ideer til hvordan kan man stoppe bandekrigen, så skriv din mening her.

3524 svarede i går på spørgsmålet 'Tror du, politiet får opklaret bandekrigens drab og overfald? 80 procent sagde nej, mens 20 procent sagde ja.
nationen! har tidligere foreslået at sætte hjemmeværnet ind på Nørrebro, at legalisere hash i Danmark, at give dusør til 'vidner', der ikke tør stå frem, samt indrette fængslerne, så de lignede 'rigtige' fængsler. De forslag blev afvist af Brian Mikkelsen.

Annonce


Annonce