Indlæser...

Kan børn med sukkersyge gå i skole?

Kun hver sjette barn med sukkersyge får støtte i folkeskolen, og det er et stort problem for børnene og forældrene.

12:29, 22. maj 2009 | Thomas Harder

Annonce

MGP-vinder Marcus Johansson (tv.) fik sukkersyge i 2007 - men skolen, ville ikke hjælpe med noget. Nu er familien flyttet, og den nye skole er meget bedre til at støtte en sukkersyg elev. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
MGP-vinder Marcus Johansson (tv.) fik sukkersyge i 2007 - men skolen, ville ikke hjælpe med noget. Nu er familien flyttet, og den nye skole er meget bedre til at støtte en sukkersyg elev. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)

Walk Festivalen 2009
- Walk Festival løber af stablen i Fælledparken i København søndag 14. juni 2009.
- Gå-arrangementet starter klokken 12, men inden da er der underholdning med Cartoon Network Show for børnene, og alle boder vil være åbne.
- Det koster 80 kroner at deltage.
- Du kan tilmelde dig på diabeteswalk.dk.
- På hjemmesiden kan du oprette din egen personlige hjemmeside og invitere venner, kolleger eller eventuelt din sportsklub til at deltage.
- Du kan også betale på dagen i Fælledparken.
- Walk Festival arrangeres af Juvenile Diabetes Research Foundation (JDRF), en international organisation, som rejser penge til medicinsk diabetesforskning i hele verden.
- Walk Festival skal skabe fokus på diabetes. Festivalen bliver til i samarbejde med Dansk Atletik Forbund. Det er fjerde gang, JDRF arrangerer Walk Festival.
- JDRF startede som græsrodsorganisation i USA i 1970'erne, og den danske afdeling blev stiftet i 2003. Organisationen er baseret på frivilligt arbejde, men har sekretariater over hele verden.

Annonce

Annonce

Der skal måles blodsukker, der skal stikkes insulin og der skal tænkes over fødeindtag og fysisk akttikitet. Og så skal der læres, leges, løbes, sjippes, gynges og spilles fodbold, og når man går i børnehaveklasse kan det godt være svært, at holde styr på alle de ting selv. Men tror man skolen eller læreren vil hjælpe til, tror man forkert - kun 17 procent af de skolebørn, der døjer med sukkersyge/diabetes har en kontaktperson på skolen.

- Det er et generelt problem, men vi oplever desværre ofte, at kommunerne siger nej, når forældrene søger om hjælp til deres barn. Og dermed er børnene overladt til sig selv, siger Birthe Olsen, der har kontakt med de mere end 400 storkøbenhavnske skolebørn, der har diabetes.

Krampe og besvimelser
Større skolebørn kan selv styre deres sygdom, men for børn op til 12-13-års alderen, er det bedst at have en voksen, der hjælper. Og som man man spørge, når der er tvivl eller usikkerhed. Hvis blodsukkeret daler eller stiger, går det i første omgang ud over indlæringen, og i værste fald, kan det betyde krampe og besvimelsesanfald.

'Ud på gangen'
For nogle uger siden fortalte den 12.årige MGP-vinder Marcus Johansson i Ekstra Bladet om de problemer, han fik i sin skole. Marcus oplevede at blive isoleret og udstødt. Han måtte ikke tage sin blodprøve i fingeren i timerne, heller ikke sin insulin. Han måtte ud på gangen. Ellers forstyrrede han undervisningen, ligesom det var ubehageligt for de andre elever at se på, lød begrundelsen. Han måtte heller ikke ringe hjem til sine forældre i løbet af skoledagen, hvis blodsukker-tallene svingede, og han kom i tvivl om, hvad han skulle gøre.

Fadæse
Og på nationen! skrev Ole A. at:
- Hold da kæft at nægte et barn støtte fra sine forældre - i en så svær situation i den del af hans liv, hvor han bare burde have det sjovt, er da en fadæse og typisk bonderøvs opførsel.

Og katrin h. tilføjede:
- Ikke noget nyt...Det er et problem landet over, at mange skoler vil ikke deltage i barnets diabetes, men det er mere pga lærene ikke ved meget om diabetes og derfor handler forkert.

Men hvad mener du? Skal der være plads til børn med sukkersyge i den danske folkeskole? Eller skal sukkersyge børn gå på specialskoler?

Du kan læse mere om problemstilingen i denne rapport fra Diabetesforeningen , og du kan være med til at støtte mere forskning i sukkersyge, ved at deltage i Diabeteswalk.dk d. 14. juni i Fælledparken.

Annonce


Annonce