Stem NEJ til tronfølgeloven
Ekstra Bladets ledende chefredaktør Poul Madsen anbefaler, at danskerne stemmer nej på søndag
07:46, 05. jun 2009 | Poul Madsen
![]()
Stem nej på tre måneder:
Sæt kryds ved nej – enkelt og lige ud ad landevejen. Viser entydigt, at du er imod makværksloven og kongehuset.
Stem blankt – tæller også som et nej, men viser, at du ikke er imod kongehuset, men alene er imod makværksloven.
Bliv hjemme – tæller også som et nej, men det anbefaler vi ikke. Valg er indbegrebet af demokrati, og det bør man støtte op om.
Sådan ændres Tronfølgeloven
Tronfølgeloven har grundlovsrang, og ændringer skal derfor ske på
samme måde, som hvis grundloven skulle ændres.
Det sker ved, at Folketinget vedtager ændringen to gange (første gang
2. juni 2006). Derefter venter man på, at der har været folketingsvalg
(2007). Derefter vedtager det ny Folketing ændringen igen (anden gang 24.
februar 2009).
Forslaget blev vedtaget af et enigt Folketing første gang. Anden gang
stemte Enhedslisten imod.
Til sidst skal befolkningen vedtage eller forkaste ændringen ved en
folkeafstemning (7. juni 2009).
Tronfølgeloven kan kun ændres, hvis et flertal af deltagerne i
afstemningen og mindst 40 procent af alle stemmeberettigede stemmer 'ja' ved
folkeafstemningen. Hvis et flertal stemmer nej, eller hvis mindre end 40
procent af alle stemmeberettigede stemmer ja, forkastes forslaget.
Blanke stemmer tæller som 'nej'-stemmer.
Kilder: www.troenfoelge.dk, Statsministeriet
-
HEAT 2: Find en nummerpige til Rudy13:11
-
Mystisk lys på himlen: Hvad er det her?15:51
-
Hvad med en skrumpe-lever til din Tuborg?11:44
- Er du handicappet: Glem sex17:55
- Nej til cykler: De giver kaos i København17:12
- Endelig slipper vi for rygernes diktatur16:24
- Rygere: Nicorette er bag rygeforbud09:46
- Læserbrev: Pengene fosser ud i Vollsmose 18:04
- Matros: Sådan skaffer vi Afrika vand12:14
- Betalingsring: Tag dog cyklen, dovne hunde!09:50
- Betalingsring er en Københavner-skat15:49
- Fagbevægelsen på vej tilbage til 190014:52
- Mariager laver omvendt betalingsring12:48
- Du betaler: Drop Bededag og frokostpause11:48
- Danmarksindsamling: En selvgod reklamefest09:57
![]()
EN ARROGANT og bedrevidende regering har op til valget på søndag vist direkte foragt for vælgerne ved en massiv, fordummende og meget kostbar valgkampagne for at ændre tronfølgeloven.
Kampagnens mål er ene og alene at manipulere os til at makke ret og stemme,
som regeringen vil have det. Og regeringen vil have os til at stemme ja til
en ligestilling mellem piger og drenge i kongehuset.
MANGE DANSKERE har fra starten været i tvivl om, hvad de skulle stemme
– og hvorfor de overhovedet skulle til valgurnerne. Jeg er en af dem.
Naturligvis går jeg ind for ligestilling. Alt andet ville være idiotisk. Men for mig er det umuligt at få et moderne begreb som ligestilling til at passe med noget så gammeldags som kongehuset.
Arvefølgen i kongehuset har intet med køn og ligestilling at gøre, men handler
alene om at være født ind i en privilegeret, udvalgt familie. Ingen udefra
kan jo komme foran familiens medlemmer.
Faktisk er ligestilling i kongehuset formentlig det mest ligegyldige problem
i verden. Problemet er, at kongehuset er et levn fra fortiden, og det vil
det blive ved med at være – også selv om det skulle blive et ja på søndag.
REGERINGEN FORSØGER med denne afstemning at føre befolkningen bag
lyset, og heldigvis ser det ud til, at den bliver straffet for det.
Afstemningen om tronfølgeloven er kun sat i værk, fordi man troede, at en
ligestillingssag koblet til det populære kongehus kunne få flere til at
stemme til europaparlamentsvalget.
Det er i sig selv nedladende at bede os tage stilling til et spørgsmål, som
tidligst kan blive aktuelt om 70 år, når prins Christians børn måske skal
overtage tronen. Praktisk talt ingen af os, der kan stemme på søndag, vil
være i live til den tid, og de, der er i live, har ikke stemmeret på søndag.
Og hvem ved, om kongehuset overhovedet eksisterer i 2085.
MEN HELDIGVIS har regeringen stort set ødelagt alt for sig selv i løbet
af denne uge.
Statsministeriet har brugt fem millioner kr. på den mest nedladende, arrogante
kampagne i mands minde.
Tror de, vi er åndssvage og ikke kan tænke selv?
Åbenbart, for kampagnefilmen skruer tiden tilbage til 1953, hvor grundloven
sidst blev revideret, og forsøger at latterliggøre datidens kvindesyn. Men
selv ikke i 1953 var kvindesynet så gammeldags, som filmen fremstiller.
Regeringens mål er at udstille folk, der overvejer at stemme nej, som
bagstræberiske gammeldags tosser, der ikke er fulgt med tiden.
Det minder om kampagnen op til EU-traktat-afstemningen i 1992. Her fik vi også
at vide af Overdanmark, at man kun kunne stemme ja til Maastricht-traktaten,
medmindre man levede i fortiden. Men sådan gik det som bekendt ikke. Det
blev et nej til Overdanmarks bedrevidende og nedladende manipulationer. På
søndag bør det også blive et nej.
Ikke engang de varmeste tilhængere af kongehuset har et gangbart argument for
at stemme ja.
Det hedder sig nemlig, at dronning Margrethe slet ikke ønsker den ændring.
I DAG fejrer vi grundloven. Den trænger til en gennemgribende revision.
Men regeringen vil med afstemningen på søndag lukke diskussionen, før den er
startet. Det vil vi ikke finde os i. Vi vil have en reel diskussion af det
danske kongehus og en modernisering af grundloven, der lever op til nutiden.
Derfor opfordrer Ekstra Bladet alle til at stemme nej til regeringens
arrogante makværk.
- Mest læste på ekstrabladet.dk
-
Danskere i luftdrama: Fly bragede forbi kun 100 meter fra os12:29, 10. feb
-
Hackere lænser konti med nem-ID-koder12:32, 10. feb
-
TV: Nøgen og skidefuld på glat is11:47, 10. feb
-
Sexede Rosie har intet at skjule11:40, 10. feb
-
TV: Kan dette være det legendariske søuhyre fra Island?10:58, 10. feb
-
Efter chok-sejr: Ludere gav gratis sex08:32, 10. feb


artiklen her!