Der skal to til en sexhandel
Det er problematisk at give mænd hele skylden for prostitution og gøre de prostituerede til uskyldige ofre.
09:19, 01. jul 2009 | Pia Fris Laneth
![]()
-
Mobiltåber 19:35
-
Mystisk lys: Det var nok Brøndby Stadion?15:30
-
HEAT 2: Find en nummerpige til Rudy13:11
- Mystisk lys på himlen: Hvad er det her?15:51
- Hvad med en skrumpe-lever til din Tuborg?11:44
- Er du handicappet: Glem sex17:55
- Nej til cykler: De giver kaos i København17:12
- Endelig slipper vi for rygernes diktatur16:24
- Rygere: Nicorette er bag rygeforbud09:46
- Læserbrev: Pengene fosser ud i Vollsmose 18:04
- Matros: Sådan skaffer vi Afrika vand12:14
- Betalingsring: Tag dog cyklen, dovne hunde!09:50
- Betalingsring er en Københavner-skat15:49
- Fagbevægelsen på vej tilbage til 190014:52
- Mariager laver omvendt betalingsring12:48
![]()
ENHEDSLISTEN OG SF har længe ønsket at straffe folk, der køber sex. Nu rykker Socialdemokraterne og de radikale i samme retning.
Det er da utroligt, som holdningen til prostituerede og deres kunder har foretaget et pendulsving. Før i tiden blev prostituerede betragtet som fordærvere af samfundsmoralen. I dag betragtes de som uskyldige ofre for mænds fordærvede lyster. Begge dele er absurd – og det ses tydeligt i historiens bakspejl.
I 1906 gjorde Folketinget det strafbart at sælge sex. Loven udryddede selvfølgelig ikke prostitution. Kvinders løn var elendig og arbejdsløsheden høj, og derfor så nogle kvinder prostitution som deres bedste mulighed for at tjene til livets opretholdelse. Forbudsloven forringede deres vilkår, gjorde dem til jaget vildt og endnu mere udskudt af samfundet.
I DAG ER DET TILLADT at sælge egne seksuelle ydelser, men kvinder prostituerer sig af stort set samme årsager som for 100 år siden: Pengemangel og dårlige alternativer. Det viser en nyere dansk undersøgelse af massageklinikker.
Mange er enlige mødre, der vil betale en stor gæld af eller ønsker at give deres børn bedre vilkår. Næsten alle begynder med en idé om, at de højst skal arbejde på klinikken et års tid. Det holder sjældent stik. Kvinderne har svært ved at finde andet velbetalt arbejde, og tilsyneladende let tjente penge ender med at fange dem i et ghettolignende miljø.
De fleste danskere er helt klar over, at prostituerede meget ofte har sociale eller psykiske problemer og lever på kanten af samfundet. Kun få reagerer afslappet på at få en prostitueret som borddame, og endnu færre ønsker, at deres egen datter tager arbejde på en massageklinik.
ALLIGEVEL SYNES et stort flertal af mænd og et lille flertal blandt kvinder, at prostitution er 'acceptabelt'. Mange begrunder accepten med, at prostitution forhindrer voldtægt.
Denne kyniske forestilling om, at prostituerede er til samfundsmæssig nytte som sikkerhedsventiler for mænds ustyrlige seksualitet, gør det fristende at kriminalisere sexkøb, som svenskerne har gjort det. Det samme gør den moralske fordømmelse, som rammer de kvindelige prostituerede, men sjældent deres mandlige kunder.
MEN DET ER dybt problematisk at give mænd hele skylden for prostitution og gøre de prostituerede til uskyldige ofre. Dels strider det mod almindelig sund fornuft – der skal to til en sexhandel! Dels krænker tildelingen af offerrollen kvinders hårdt tilkæmpede ret til at bestemme over egen krop og ret til at være ansvarlig for egne handlinger.
Prostituerede er meget forskellige. Narkoprostituerede har først og fremmest et afhængighedsproblem, handlede kvinder er ofre for kriminalitet, andre kommer hertil fra ulande for at løse deres fattigdomsproblem ligesom de danske kvinder, der supplerer kontanthjælpen på massageklinikken.
Så forskellige problemer kan ikke løses med et forbud mod at købe sex. Det vil bare skubbe handlen ind i et mørke, hvor kvindernes vilkår bliver endnu ringere.
- Seneste nyt på ekstrabladet.dk
- Mest læste på ekstrabladet.dk
-
TV: Rasende Blachman giver Pernille én over nakken00:12, 11. feb
-
Sådan hilser Noma udeblevne gæster18:22, 10. feb
-
Fetterlein skrider fra stripperfest21:14, 10. feb
-
Ekskæresten spænder ben for Kims økonomi00:25, 11. feb
-
Hashbod solgte for 100.000 kr. om dagen19:51, 10. feb
-
Rasmuuuuuuuuuus! 23:52, 10. feb


artiklen her!