Indlæser...

Roskilde anklages for billetfusk

Vred festivalgæst prøvede at bytte sin firedages billet til en én-dags-billet - men nej. Nu anklager han Roskilde for 'svineri'

13:47, 02. jul 2009 | Thomas Harder

Annonce

  • Tema

Annonce

Annonce

'Roskilde har fra starten gjort det klart, at der under ingen omstændigheder ville blive solgt én-dags- billetter, hvorfor mange har været tvunget til at købe en hel 1800 kroners billet.

Jeg og min ven betalte fex. 1800 kr selvom vi kun kommer en dag, og det var en svær beslutning da ingen af os på nogen måde er rige eller bare det der ligner. Faktisk følte vi os allerede der ret snydt... men det var så åbenbart ikke enden på det?

Totalt svineri
Nu har de så indset, at priserne har været skruet for højt op og laver det her stunt. Totalt svineri. Og vi andre kan selvfølgelig bare rende dem langsomt bagfra.'

Sådan skriver nationen!-medlem Kim A., der som mange andre har lagt mærke til at Roskilde i en uge har annonceret for netop endags-billetter. Han har forsøgt at få byttet sin 1800 kroners billet til en endags-billet og få prisforskellen på de 1000 kroner retur. Men her er hvad festivalledelsen svarede:

Klart ekstraordinært
- Svaret er, at desværre kan I ikke ombytte billetter. Vi har sat billetter til hele festivalen salg, som fortalt. Og det er først i denne uge at vi har besluttet at vi ville prøve muligheden om et begrænset antal endagsbilletter. Det har vi gjort fordi, vores salg er gået langt flottere end forventet, så vi begynder at nærme os vores campingkapacitet. Derfor vil vi gerne give de sidste en mulighed også- men helst en del, som ikke behøver at campere.

- Det er klart ekstraordinært, at vi forsøger dette - og ikke forventet.

- Det har ikke været muligt at forudsige, og man må sige at dette år er klart specielt for alle pga. den økonomiske krise. Særligt for os i Roskilde, da vi som en af verdens eneste festivaler, sælger så mange billetter til udlændinge, frygtede vi store udfordringer. Heldigvis er det ikke gået som nogen kunne frygte.

Håber i får en god festival
Vi kan derfor heller ikke imødekomme at folk fortryder deres køb, desværre - det har vi aldrig kunnet imødekomme. Og det gælder også her. Vi håber alligevel at I må få en god festival.

Kim A er bitter og kalder svaret for 'tragikomisk':
- Tilsyneladende har deres billetsalg gået over alt forventning, stik imod hvad alle medier har reporteret... men alligevel har de behov for at sælge flere... det giver nul mening.

Men hvad mener du - burde Roskilde Festivalen bytte firedags-billetter til en-dages billetter og udbetale prisforskellen, til dem der føler sig snydt?

Annonce


Annonce