Indlæser...

600 i bøde for at sige perlepanser

Det sløve danske politi straffer ung mand for humoristisk replik - nu må turen komme til betjenten, der kaldte demonstrant perle

12:49, 10. aug 2009 | Johnny Meyer

Annonce

Dansk politi helt til grin, når de udviser en sådan mangel på humoristisk sans. Foto: Johnny Frederisken.
Dansk politi helt til grin, når de udviser en sådan mangel på humoristisk sans. Foto: Johnny Frederisken.

Annonce

Annonce

Man kan sige meget om det danske politi. Det er verdens dyreste pr. betjent, det er ved at drukne bureaukrati og så allerværst i et land som Danmark: Det savner humor. I hvert fald Perlehumor.
Så lad dig ikke friste af friske bemærkninger, og hav ikke glimt i øjet næste gang du ser en betjent, og tro heller ikke, at det hjælper at sige undskyld. Det kan koste dig en bøde.
Humor gælder skam kun, når rollerne er byttet om.
Det erfarede 21-årige Mohammed fra Nørrebro, da han 24. juli kl. to om natten kom gående på Købmagergade i København.

Undskyld ikke nok
- Mens vi går, kommer der en politibil kørende med sideruden rullet halvt ned, og jeg siger halvt højt ’Hvad så perlepanser’, forklarer Mohammed i dag til Ekstra Bladet.
Resolut stoppede politibilen, og de to danske betjente steg ud.
-Vi blev beordret til at stå op ad politibilen. Jeg frygtede, at jeg ville blive anholdt, så jeg gav dem en undskyldning, fortæller Mohammed.
Dets stillede ikke betjentene tilfreds. I stedet fik Mohammed et bødeforlæg på 600 kr.

Åndssvag historie
Dagen efter mødte Mohammed tilfældigt en af betjentene i et træningscenter.
-Han smilede og spurgte om det havde været en dyr aften. Han mente stadig det var rigtigt, at jeg havde fået bøden.
Siden har Mohammed drøftet bøden med flere betjente.
-De har alle grinet ad historien og kaldt den åndssvag.

Det kun lidt over et halvt år siden, at en betjent kom under anklage for at have kaldt en demonstrant perker. Efterfølgende påstod betjenten, at han havde sagt perle, og han slap derfor for en næse.
For efter gammel dansk tradition, så er det et plus-ord, at være en perle. Bare ikke, når det drejer sig om danske politibetjente.

For er ’Perle’ pludselig et fyord må det også gælde omvendt. Så må der jo udstedes en bøde til betjenten, der i stedet for perker kaldte demonstranten perle.
Med mindre han mente, at demonstranten rent faktisk var en perle...
Så spørgsmålet er hvem der er helt til grin .
Hvor synes du grænsen går for, hvad man kan sige til politiet.
Hvad mener du?

Annonce


Annonce