Karen Thisted: Hjerteløse politikere

109

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

JEG VILLE ØNSKE, at jeg aldrig havde set de billeder fra Brorsons Kirke, hvor små grædende børn på bare fødder med bamsen under armen i uhyggeligt nattemørke drives ud af kirken af bevæbnede hjelmklædte politibetjente.

Det er især ét billede fra denne avis, hvor en skrækslagen familie går ud i natten, der gør mig så ubærlig ondt.

I midten går familiens demente, psykisk syge og formentlig tidligere overhoved. Hans øjne lyser af angst og fortvivlelse, og nede i venstre hjørne af billedet dukker den sødeste lille pige op. Hun holder godt fast i bedstefars hånd og klamrer sig til sin bamse.

Der er tumult omkring de to. Det ser ud, som om det er familiens kvinder, der fulde af angst prøver at holde sammen på det, der nu kan holdes sammen på. Ud over den bange bedstefar er der nemlig ingen mænd.

De er formentlig arresterede og på vej i fængsel.

MEN JEG SÅ også så mange andre små angste børn med bamsen i favnen klokken 02 i en dansk kirke.

Hvordan mon de klarer livet efter den nat, hvor de så politiet slå med knipler på skrigende mennesker?

Hvor de så deres fædre græde, mens de blev ført væk!

Hvor mon de er henne nu?

De taler flydende dansk og er født her i Danmark.

Hvor skal de mon hen nu?

De har aldrig været andre steder end i Danmark.

Hvad er det for mennesker, der kommer videre efter denne sorte nat i Danmarkshistorien. Det gælder også de danskere, der var til stede?

DET ER MEGET ubehageligt at tænke på de uskyldige børn.

Og det er dem, jeg tænker på. For jeg ved ikke, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert med hensyn til, at de ikke har fået asyl i Danmark.

Jeg kan se alle problemerne, men når jeg skærer dem væk, ser jeg kun de angste børn.

Kan vi virkelig ikke finde ud af at give dem et ordentligt liv?

Kan politikerne ikke bare se på de billeder af de grædende små, som jeg må vende mig væk fra i skam?

SE IND I DE BØRNEØJNE og bliv enig med jer selv – alle sammen på kryds og tværs af partierne – at det vil I ikke være skyld i.

Så må I bagefter finde på nogen lovgivning, hvis I er bange for, at jeres redningsaktion åbner sluserne for horder af asylansøgere.

De er ikke ret mange, de angste børn med bamserne. Hvor ville jeg være stolt af mit land, hvis I politikere for en gangs skyld ville bruge jeres hjerter!