Indlæser...

Skal politiet betale for kirkeskader?

Både præsten Per Ramsdal og pressetalsmanden fra kirkeasyl.dk antyder, at de vil sende regningen for skaderne efter rydningen til politiet?

15:31, 16. aug 2009 | Thomas Harder

Annonce

Hvem skal betale for de materielle skader, der opstod da politiet onsdag nat brød ind i Brorsons Kirke og hentede de afviste irakiske asylansøgere? (Foto: Mogens Flindt)
Hvem skal betale for de materielle skader, der opstod da politiet onsdag nat brød ind i Brorsons Kirke og hentede de afviste irakiske asylansøgere? (Foto: Mogens Flindt)

Annonce

Annonce

Hvem skal betale for de skader, der opstod under rydningen af Brorsons Kirke onsdag nat?

Er det meninghedsrådet, der i første omgang gav lov til at de irakiske asylansøgere opholdt sig i kirken? Er det Kirkeasyl, der har stået for de praktiske ting omkring opholdet eller er det dem, der smadrede, nemlig politiet, der skal betale?

Måske forsikringen vil?
Svaret blafrer foreløbig i sensommervinden, for præst Per Ramsdal fortæller, at man i første omgang vil undersøge, hvordan kirken kan få hjælp fra en forsikring. Per Ramsdal forventer også, at der fra tidligere lignende sager er en praksis for, hvordan politiets erstatningsansvar ser ud.

Politiet har forvoldt
Hos Kirkeasyl siger pressekontakt Katrine Jensen til ritzau, at man som udgangspunkt mener, at det er politiet, der har forvoldt skaderne. Samtidig er man dog meget optaget af, at kirken bliver godt behandlet og at sagen ikke rammer kirkens menighed. Kirkeasyl vurderer, at der kan være en risiko for, at man ender med at dække beløbet.

Men hvad mener du? Er det kirken, aktivisterne eller politiet, der skal dække udgifterne til reparation af bl.a. orglet?

Regningen er ifølge ritzau på ca. 70.000 kroner.

Annonce


Annonce