Indlæser...

Bøde på 3000 kr. for hobbykniv i bilen

Det var ikke 'anerkendelsværdigt', at Haris Cehic havde to hobbyknive liggende i bilen, da politiet mødte ham foran et diskotek kl. 03.40

11:14, 18. aug 2009 | Thomas Harder

Annonce

Sådan to knive koster nu Haris Cehic 3000 kroner i bøde.
Sådan to knive koster nu Haris Cehic 3000 kroner i bøde.
Uddrag af dommen. Er den for mild, for hård eller fair?
Uddrag af dommen. Er den for mild, for hård eller fair?

Annonce

Annonce

3000 kroner i bøde for at overtræde våbenloven med to hobbyknive er ikke nok for politiet i Odense.

Derfor anker de nu den dom, der blev afsagt i Odense Ret d. 6. august, der idømmer Haris Cehic en bøde på 3000 kroner for at have haft to hobbyknive liggende i et rum i fordøren, da hans bil blev ransaget foran diskotek Buddy Holly i Odense.

Skulle hente vennerne
Selv forklarer Haris, at han skulle afhente nogle venner, der havde været på diskoteket, og at han havde hobbyknivene liggende, fordi han bruger dem i sit arbejde på en Shell-tank. Her bruger han dem til at skære emballage, og selv om en af de tre dommere accepterer, den forklaring, så mener de to andre dommere, at sagen er et åbenbart brud på våbenloven.

Men hvad mener du? Skal det koste bøde, at blive taget med to hobbyknive i bilen en lørdag nat?

- Jeg bruger de knive på arbejde, og de lå i min sidedør, med andre ting som bliver brugt på arbejde. De vælger så sigte mig for våben besigelse. Jeg synes det er helt langt ude, siger Haris, der går på handelsskolen og skal i militæret til februar.


Haris Cehic

Haris' arbejdgiver Bente Hansen bekræfter, at de ansatte ofte tager ting med hjem fra tankstationen, og at det sker, at hun må sende en sms til sine medarbejdere med besked om, at de skal huske at lade arbejdsredskaberne ligge.

Annonce


Annonce