Indlæser...

Nørrebro til salg på eBay

Efter nattens skyderier på Nørrebro er bydelen nu sat til salg på eBay.

15:06, 21. aug 2009 | Thomas Harder

Annonce

Hvad vil du give for Nørrebro? (Foto: Finn Frandsen)
Hvad vil du give for Nørrebro? (Foto: Finn Frandsen)

Annonce

Der er foreløbig ingen, der har budt på Nørrebro, der i dag blev sat til salg på internetauktionssiden eBay. Startbuddet lyder på en dollars, og for det får man en bydel, der består af to af Københavns 15 distrikter, og som indeholder seværdigheder som Søren Kierkegaard og H. C. Andersens gravsteder på Assistentskirkegården.

Det er en person, der gemmer sig bag navnet 'danmarkforever', der gerne vil sælge Nørrebro, og da den store del af teksten i annoncen handler om urolighederne de sidste år, kan man godt regne med, at der er tale en borger, der har fået nok af skyderier og gerne vil have trygheden igen.

Alternative grupper
'Pas på med at vise dig på Nørrebro i en politiuniform eller lædervest, og udvis altid størst mulig agtpågivenhed, når du bevæger dig rundt i bydelen', står der videre i annoncen, der også peger på, at kriminalitet og narko-aktiviteter tiltrækker 'alternative' grupper.

Hvad vil du give for Nørrebro?

Annonce


Annonce