Bjerrehuus: Fuck...lad os gøre det

21

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

MIN MAND HAR I ÅREVIS fablet om at leje en Cadillac og køre rundt i USA. Og jeg har været stejl og sagt nej, nej og atter nej.

Han kører som en flugtbilist, og jeg gider ikke sidde og skændes med ham i min ferie. Han kører for hurtigt, for tæt på og brokker sig over andre bilister.

Og så stod han der alligevel en dag og havde – bag min ryg – lejet en stor flyder af en Cadillac. Med strålende øjne forklarede han, at den var i den klassiske stil, sådan en rigtig amerikanerbil, der som et luftskib duver af sted hen ad vejen.

Det var ikke noget, jeg havde forestillet mig, men fuck... lad os gøre det, tænkte jeg.

VI KØRTE TVÆRS GENNEM Florida. Fra Sarasota ved vestkysten tog vi Interstate 75, en af de helt store sekssporede motorveje kaldet Alligator Alley på den lange, øde strækning gennem Everglades' store, tropiske sump- og moseområde, hvor det vrimler med slanger, alligatorer og et rigt fugleliv.

Syd for Fort Lauderdale ramte vi Highway One og fortsatte ned over Florida Keys, en række små øer, der ligger som perler på snor forbundet med små broer og dæmninger.

Lidt uhyggeligt er det, at havet er så nær på begge sider af vejen. Jeg gyste og tænkte på orkanen i Humphrey Bogart-filmen 'Key Largo', som er navnet på den første ø. Og skiltene med krokodiller advarer om, at man skal være opmærksom på krokodiller, som krydser vejen.

Vi valgte at gøre stop på øen Islamorada.

Vores middag blev den mest romantiske i mit liv. Pierre & Paul er en populær, gammeldags, fransk restaurant bygget i old colonial style.

Træloftet var malet mintgrønt. Lamperne i loftet var gamle, venetianske glaskupler. Foran dørene var der grønne skodder. De brede, mørkt ferniserede egeplanker i gulvet mindede mig om min barndoms gymnastiksal.

DET VAR SOM AT SPISE inde i 'Borte med Blæsten'. Menuen var himmelsk: stone crab-salat og filet mi-gnon med bearnaisesauce, grønne asparges og mashed potatoes.

Nede på stranden sad folk under fakler i store fletstole og fik serveret drinks. Det var en af de gyldne, varme aftner, som et tropisk område som Florida ofte byder på. Vi gik hjem i buldrende mørke oplyst af en million stjerner.

DET SYDLIGE FLORIDA er indtaget af ældre, solbrændte hippier med hestehale. De lever fra hånden til munden, går til hånde med at rense fisk, reparere både og tage turister på fisketure.

De er 60 år, ryger for meget pot og drikker sixpack Budweisers, men der er ingen, som bestemmer over dem. Jeg ville ikke bytte med dem, men vil gerne lade mig inspirere af de frie 'easy riders'.

VORES LIV ER SÅ FORUDSIGELIGT. Hver november tager Asger og jeg til Gran Canaria. Vi har fundet et rart hotel. Klimaet er fint. Sommeren tilbringes i Tisvilde.

Når vi oplever noget godt, gør vi det til en tradition. Hvorfor bryde livets køreplan, når den fungerer?

Vi danskere er et folk af vikinger, der med tiden er gået hen og blevet lønslaver.

Der er nok ingen vej tilbage, men en gang imellem er det livsbekræftende at stævne ud i det ukendte blå, mens vi istemmer kampråbet:

'Plejer er død!'