Indlæser...

DHL-stafet: 40 procent lyver om tiden

I dag skal de sidste 25.000 ud på de 5 kilometer, man skal gennemføre i DHL-stafetten. Men mistro og løgn præger den store folkefest.

13:35, 04. sep 2009 | Thomas Harder

Annonce

Vi tror ikke på kollegaen, nar hun/han fortæller hvor hurtigt de fem kilometer blev tilbagelagt.
Vi tror ikke på kollegaen, nar hun/han fortæller hvor hurtigt de fem kilometer blev tilbagelagt.

Annonce

Annonce

De 125.000 løbere i DHL-staffetten i København får ikke målt deres tid - de får kun tiden for hele holdet. Og den model åbner for, at man kan 'pynte' på tiden, når man skal aflægge regnskab, og fortælle hvor hurtig man gennemførte de 5 obligatoriske kilometer.

40 procent lyver om DHL-tider
60 procent vil dog ikke lyve over for kollegerne, men i en afstemning her på nationen!, svarer 20 procent: 'Tja..man kunne jo nok finde på at runde lidt ned', og næsten ligeså mange - 19 procent - svarer 'Ja, jeg sagde da et par minutter mindre - det opdager de andre aldrig.'

Mistro til kollegaen
Procenterne i afstemningen som foreløbig 634 personer har deltaget i, passer godt med, at 41 procent ikke stoler på den tid, deres kolleger siger de har løbet på.

Mangler fire minutter
nationen! har kendskab til et hold, hvis fem løbere således mangler at redegøre for 4 minutter over for hinanden. Den ene påstår, at han har løbet på 22 minutter, en anden, at han gennemførte på 23 minutter. To mener, at de har løbet på 26 minutter og den sidste og langsommeste siger, at han løb på 28 minutter. Det giver en samlet 'påstået' eller 'oplevet' tid på 2 timer og 5 minutter. Problemer er bare, at deres officielle DHL-tid er 2.09.

Hos Sparta siger Dorte Vibjerg, at det er helt bevidst, at de ikke opererer med individuelle tider. Det gør man ellers i Århus, Odense og Ålborg, hvor der også løbes DHL, men sådan bliver det ikke i København.

Holdløb med holdtider
- Der er så mange deltagere, der ikke er vant til at løbe, og de ville nok blive skræmt, hvis de vidste at deres kolleger kunne se deres tid. Det er her et holdløb med holdtid, og sådan har det iøvrigt altid været, siger Dorte Vibjerg, der synes, at de løbeklubber, der står for DHL i de andre store byer, skulle overveje at droppe den individuelle tid, så flere ville melde sig til.

Annonce


Annonce