Forsiden lige nu: Tine tager alle med storm
.tv lige nu: Panik på scenen: Mine bryster ryger ud!
Voldsom vrede på nationen! over fordærvet mad: Find og straf de personer, som tjener millioner på at spille russisk roulette med danskernes helbred
12:22 - 30. sep. 2009 | Johnny Meyer

Er dit kalkunkød fyldt med bakterier? Foto fra DR Kontant
Nu skal det være slut med at score millioner på at sælge gammel fordærvet kød, mærket om som frisk. Reaktionen fra nationen! er massiv, kort og kontant. Den nye kødskandale er både oprørende og pinlig. Fødevareministeren må sætte hårdt ind, så svineriet stoppes en gang for alle, mener nationen!
Der skal gives kæmpebøder, gerne i millionklassen til de supermarkedskæder, der har solgt de fordærvede fødevarer, og så skal de reelle bagmænd, supermarkeders ejere og øverste chefer gøres ansvarlige og kunne straffes personligt.
Straf direktørerne
- Det er jo ikke de fyrede fem tilfældige slagtere i Super Best, der er sagens
skurke, mener Hardy C:
- De er bare syndebukke. De har jo bare gjort, hvad de har fået besked på, og
var formentlig blevet fyret, hvis de havde smidt det fordærvede kød ud. Det
drejer om kold profit, og mange millioner. Så man skal højere op i systemet,
og ramme direktørerne og ejerne direkte på pengepungen.
Udspekuleret svindel
- Det er jo fuldkommende patetisk på tv, at se Super Best direktøren stå, at
undskylde, og love bod og bedring, for så et øjeblik efter at høre, at
fødevarekontrollen har fundet nye eksempler på madsvindel i netop Super
Best.
- Supermarkedernes store madsvineri er så ondartet som det kan være. For det
er både planlagt, udspekuleret og nøje organiseret, når supermarkederne
mærker gammelt kød om og sælger det som frisk, mener Kirsten A:
- Det er i en sådan situation fødevareministeren bør gribe ind, og gøre alt
for at sikre forbrugerne, gerne med øget kontrol og skærpet lovgivning. Det
skal ikke være en god forretning at sælge fordærvet mad.
Rene bakteriebomber
- Det burde give både fængsel og koste kæmpe bøder at spille russisk roulette
med danskernes helbred, mener Knud S.:
- Jeg kan ikke lade være med at tænke på de mange tusinde danskere som har
købt og betalt for frisk kød og i stedet er blevet svindlet til at købe rene
bakteriebomber.
Kald det SuperBeast
- Min svigermekanik på 80 var ellers så glad for kødet fra SuperBest, skriver
Hans H. Hun skulle bare fløjte efter det. Kødet var så levende, at det selv
kravlede efter hende på vejen hjem. Dén historie kommer til at koste
SuperBest dyrt i tab af kunder. Overvej at tage navneforandring til
SuperBeast!!!
Presset til fup
Morten J. er overbevist om, at der finder madsvindel sted i utrolig mange
supermarkeder:
- Slagtermestrene føler sig presset til at lave sådanne numre for at skaffe
bedre fortjeneste til de grådige direktører! For skaber man ikke gode tal
bliver man fyret alligevel.
Martin L. er enig: - En slagter i en af de største supermarkedskæder i Danmark har fortalt mig, at det samme foregår der. Det værste eksempel var kød, der var ved at blive grønt. Her blev det grønne skåret væk og resten ompakket og solgt.
Stamkunde: Jeg er rystet
Kim A. mangeårig stamkunde hos SuperBest, er rystet over, at madsvineriet
formentlig har stået på over flere år.
- Her på det sidste har min kone har flere gange handlet kød ind fredag
formiddag, som var uspiseligt allerede fredag aften. Nu har vi forklaringen.
Jeg forstår ikke, at man vil ødelægge et ellers godt image på sådanne
dumheder.
Der skal gives kæmpebøder, gerne i millionklassen til de supermarkedskæder,
der har solgt de fordærvede fødevarer, og så skal de reelle bagmænd,
supermarkeders ejere og øverste chefer gøres ansvarlige og kunne straffes
personligt, mener nationen!
Hvad mener du?
Uddannelsen var ikke god nok 11:24, 20. mar
Brittany Murphy spiste 400 piller om måneden 11:04, 20. mar
25.000 rødklædte demonstrer i Bangkok 11:03, 20. mar
Laudrup: Barca og Real suveræne 11:02, 20. mar
'Nedrykning' gavner Magnussen 10:47, 20. mar
Hurtig Alfa Romeo 10:44, 20. mar
Clinton: Pres virker over for Israel 10:40, 20. mar
Tine tager alle med storm 09:48, 20. mar
Derfor har Playboy-kongen nok i én 20:13, 19. mar
Efterlyst bandeleder: Skal jeg tage bussen? 09:45, 20. mar
TV: 'Bæstet's vilde hoved-tackling 09:30, 20. mar
Finale-klar Caroline: Jankovic er stærk 08:45, 20. mar
Motorcyklister dræbt på motorvejen 22:16, 19. mar
Kirkesex kostede dyrt 14:01, 19. mar
![]()
![]()




![]()