Indlæser...

Arrester SuperBest-direktøren

nationen!: Gå efter bagmændene, der tjener millioner på at sælge bakterie-bomber - Helt til grin at gøre nogle slagtere til syndebukke

13:19, 01. okt 2009 | Johnny Meyer

Annonce

En vindersag for Brian Mikkelsen - sæt madsvineriets bagmænd i fængsel.
Foto: Jesper Stormly
En vindersag for Brian Mikkelsen - sæt madsvineriets bagmænd i fængsel. Foto: Jesper Stormly
  • Tema
  • Fødevaregigant solgte ulovligt kød Kødskandalen: Fødevaregigant solgte ulovligt kød

Annonce

Annonce

Det er ikke alene umoralsk. Det er direkte kriminelt gentagne gange, at sælge fordærvet kød, som gør folk syge. Nu må lovgivningen en gang for alle strammes, så man direkte rammer de bagmænd, direktører og ejere, som tjener millioner på at sælge bakteriebomber til danskerne.

Påtale og bøder er ikke nok
Tålmodigheden er slut hos forbrugerne og nationen!, som kræver mærkbare straffe til de ansvarlige for det omfattende madsvineri, der har bredt sig som en pest i danske supermarkeder.
- Det er jo nu dokumenteret, at det ikke nok med en påtale og en mindre bøde fra sundhedsmyndighederne., skriver nationen!-medlem Karsten K:
- Lovgivningen på området trænger til en alvorlig stramning, så man kan straffe de ansvarlige direktører for supermarkederne.

Start med Super-Best-chefen
- De skal politianmeldes, anholdes og straffes med fængsel for at spille roulette med, og undergrave befolkningens sundhed. Så skal de idømmes bøder, der svarer til den millionfortjeneste de har scoret på at sælge sundhedsfarligt mad.
-Man kan jo passende starte med at arrestere den patetiske direktør for SuperBest. Det er jo en ren parodi, at fyre nogle tilfældige slagtere, der er under stort pres for at skabe den største profit.

Foragt for kunderne
l- Det kan ikke være meningen, at en direktør for Super Best ustraffet kan stå frem og love bod og bedring, og så næste dag bare fortsætter svineriet som ingenting var sket, skriver Karen T. Hvor dum kan man være? Ja, hvad fanden bilder han sig ind. Jeg har aldrig oplevet en sådan foragt for kunderne, og jeg håber de flygter væk i stride strømme.

Opgave for Justits-Brian og Eva Kjer
I stedet for alt det flueknepperi med at straffe ellers lovlydige for at gå med fiskekniv eller besidde spidse arbejdsredskaber, bør regeringen sætte ind overfor det omfattende sundhedsfarlige madsvineri, skriver John K.:
- Fødevareminister Eva Kjer Hansen og justitsminister Brian Mikkelsen bør straks bede deres jurister sætte sig ned og analysere lovgivningen på fødevareområdet. De sidste dages afsløringer har jo vist, at en revision her og nu er absolut nødvendig.

Det må ikke kunne betale sig at spekulere i at sælge fordærvede fødevarer.
Det må i fremtiden være muligt at placere et ansvar, og giver bøder og straffe, der kan mærkes.
Det er jo en ren vindersag for regeringen. Intet er så vigtigt som befolkningens sundhed.


Nu skal de egentlige ansvarlige for kødskandalen, supermarkedernes direktører og ejere kunne straffes for madsvineriet med fordærvede fødevarer.

Justitsminister Brian Mikkelsen og fødevareminister Eva Kjer Hansen har en vindersag, hvis de strammer loven

Annonce


Annonce