Øv, en pedantisk nordjyde

2

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

VI ALMINDELIGE MENNESKER ude i samfundet får aldrig sandheden at vide om det besynderlige bilagsrod i Klimaministeriet. Men sandheden er, at denne sag er af betydning for hele verdens fremtid.

Vi får aldrig sandheden at vide om noget som helst, når det drejer sig om magtens korridorer.

Vi får en sludder for en sladder fra nogle sindrige systemer, vi alligevel ikke fatter en disse af, og det er, som om vi har vænnet os til det og opgivet ævred.

DET FÅR OGSÅ VÆRE, når det gælder de forskellige trakasserier, som de rumsterer rundt med på Slotsholmen.

Men det, vi oplever i disse dage, er af så stor, global vigtighed, at det er hårrejsende, hvor uansvarligt sagen på alle måder håndteres. Om få uger mødes hele verden til det vigtigste klimatopmøde nogensinde.

Det er det vigtigste møde, der nogensinde har været holdt i Danmark. Det resultat, der kommer ud af mødet, får betydning for hele verdens fremtid – enten i negativ eller positiv retning.

OG HVOR ER VI SÅ havnet, lige inden det hele løber af stabelen, og Danmark er på den anden ende for at klare de mange problemer, der følger i kølvandet på sådan et topmøde?

Vi er havnet der, hvor den vigtigste mand for Danmark er koblet af og blevet tvunget til at tage sin afgang fra den ene dag til den anden på grund af bilagsrod gennem længere tid.

HAN HAR IKKE AFREGNET til tiden, og en regning er på 39 gin & tonics og 37 flasker vin.

Det er jeg personlig fuldstændig ligeglad med på nuværende tidspunkt, hvor det eneste, der betyder noget, er, at Thomas Becker er chefforhandler ved det topmøde.

Hvis jeg var Lars Løkke, ville jeg gribe ind i dette hundeslagsmål mellem Becker og en pedantisk, nordjysk embedsmand, departementschef Thomas Egebo, som i forleden i Politiken bare grinede ad det hele på en ubehagelig overlegen måde.

HVORFOR I ALVERDEN har han ikke sørget for, at denne sag ikke kom så langt ud, at Rigsrevisionen var nødt til at gribe ind? Han tog alene magten og gjorde ministeren inhabil, fordi hendes søn var ven med Thomas Becker.

Hvad bilder han sig ind?

Vi har alle sammen fulgt Connie Hedegaards utrættelige kamp for at få dette møde til Danmark, og nu skal hun møde op til forhandlingerne uden sin højre hånd. Manden, der har hele netværket, må sidde hjemme som arbejdsløs.

Man siger, at Thomas Becker fylder meget! Og hvad er der så galt i det?

Jeg er bange for, at der er det galt, at andre kan føle sig sat i skyggen, og så er det bedre at få ham væk.

SELVFØLGELIG SKAL HAN have orden i sine regnskaber, og hvad han ellers har lavet af fejl. Men kunne man ikke have taget det op om nogle få uger, når han havde leveret varen?

Det eneste, vi nu får ud af den sag, er spildte penge og spildt arbejde og måske – men forhåbentlig ikke – et dårligere topmøde i København.