Min søn blev skudt i bandekrigen

Rystet far til uskyldigt offer: Hvorfor skal man lide dobbelt under systemernes træghed og stivhed, spørger han og opfordrer andre i samme situation til at stå frem og tale bandevolden imod

14:26 - 21. okt. 2009 | Opd. 21:50 | Af Johnny Meyer og Daniel Egmose

- Jeg har valgt at stå frem, som pårørende til et af de efterhånden mange uskyldige ofre for dette gale gangster-opgør i Danmarks gader. Og jeg vil gerne opfordre andre i samme situation til at stå frem og tale bandevolden imod - i stedet for at gemme sig, måske i ubegrundet frygt for konsekvenserne. Det er yderst vigtigt, at vi i denne situation som borgere viser civilt mod og fordømmer den afstumpede bandevold.

Skoleleder Daniel Egmose er far til et skudoffer i bandekrigen. Han søn blev helt uskyldigt skudt og såret foran café Våren på Amager, den 1. marts i år.
Torsdag aften medvirker Daniel Egmose på Kanal 5 sammen med broderen til den dræbte på Café Våren, Anders Wehage, i dokumentarserien Krimi5, på Kanal 5 kl. 21.00.

Fokus på krisehjælp
Daniel Egmose er meget kritisk overfor den behandling hans søn fik af politiet, og beskriver sin frustration:
- Der har heller ikke været meget fokus på hvordan disse skudofre egentlig behandles af politiet, og om de får den hjælp, de burde have. Og om krisehjælpen - eller manglen på samme - virker, siger han.

- Søndag den 1. marts i år blev min søn holdt op af to maskerede banditter og skudt to gange i låret uden for Cafe Våren på Amager. Han havde været i byen med en kammerat for at se fodboldkamp og fejre sejren. Denne aften endte med, at han, på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, blev endnu et helt uskyldigt offer i bandekrigen.

Tvunget ned på knæ
Min søn var på vej hjem, da han blev tvunget ned på knæ uden for caféen og fik en pistol for tindingen. De to pistolmænd spørger om han er AK 81. Han svarer, at han bare er en Manchester United fan, der er ude at fejre, at holdet har vundet Liga Cuppen i England.
De diskuterer om de skal likvidere ham. Nak ham, siger den ene, og så mærker min søn to skud i låret. Han slipper 'heldigt' - i modsætning til det andet uskyldige offer, som bliver dræbt, da den ene af banditterne skyder vildt ind i cafeen. Fuldstændigt afskyeligt.

Mange uskyldige ofre
Der er efterhånden mange uskyldige, der er blevet ramt af psykopaternes kugler .Det er som om, dette glemmes i nyhedsdækningen af endnu et spektakulært opgør mellem bandekrigens parter.
- Min søn blev den søndag nat bragt til hospitalet og opereret, og mandag morgen blev han lovet krisehjælp. Mandag gik, tirsdag gik. Onsdag kontaktede jeg Rejseholdet, som var uforstående over den manglende hjælp, onsdag lovede Hvidovre Hospital så, at der ville komme en præst, men det var ikke det, der var brug for, så galt var det heldigvis ikke gået.

Grotesk behandling
Torsdag spørger jeg på Hvidovre Hospital endnu en gang på afdelingen. De siger også, at de heller ikke kan forstå, hvorfor der ikke gives krisehjælp.
En sygeplejerske fortæller, at hvis han havde været vidne, så ville han have fået krisehjælp omgående. Jeg bad hende gentage det. Grotesk! Næste dag fik jeg så kontakt til min læge, som så ringede til direktionen på Hvidovre Hospital. De kunne fortælle, at det måtte være en fejl. De ville rekvirere en psykolog og ville betale for denne, så længe min søn lå på hospitalet.

Forsinket krisehjælp
Endelig lørdag kommer der krisehjælp. Hvorfor skulle der gå næsten en uge?
Fejl eller forsøg på at spare penge?
Hvorfor samarbejdes der ikke mellem politi og hospitalerne omkring krisehjælpen ?.
Politiet fortalte mig i løbet af ugen, at indsatslederen mandag morgen havde sagt, at de tre skudofre skulle have optimal krisehjælp.
Det skete bare ikke. Mandag morgen sagde en læge, at der ville komme krisehjælp fra Rigshospitalet. Det skete bare ikke. Et halvt år efter ulykken har min søn endnu ikke fået erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Hvorfor så en retssag?
Han var sygemeldt en måned, hvor han kunne have stået uden løn, men en god og forstående arbejdsgiver gav ham sin løn. Hvorfor skal der gå mere end et halvt år uden, at der sker noget på dette område, der kunne have været yderst problematisk.
Sygefraværet kan dokumenteres, hvorfor skal der så en retssag til for at få dette bragt i orden

Han har fået sit tøj tilbage på nær en jakke, som politiet ikke ved, hvor er. En jakke, hvor de ifølge dem selv havde fundet DNA, der kunne være et bevis i sagen. Hvordan kan en jakke, der var et muligt bevismateriale forsvinde?

Enkelt og skåntsomt
Dette betød, at min søn måtte tage fri for at køre til politigården for at afgive DNA-test. Fem sekunder tog det! Hvorfor tog de ikke en DNA-test, da han var indlagt? Han kunne jo have været involveret i bandekrigen. Min søn har i dag det godt både fysisk og psykisk. Jeg står dog tilbage med en oplevelse af, at der er noget, der bør kunne gøres mere enkelt og skånsomt i systemernes efterfølgende arbejde med sådanne sager, hvor uskyldige er indblandet.

Hvorfor skal man som uskyldigt offer lide dobbelt under systemernes træghed og stivhed? Er det et udtryk for den kynisme, der i øvrigt breder sig over vort land? Var det tilfældigt og uheldigt, som min søn blev behandlet eller er det den måde uskyldige skudofre behandles på?

Øger kynismen
Hvis vi accepterer skud i gaden er det også med til at øge kynismen og uanstændigheden. Det er jo helt urimeligt, at en uskyldig mand er tæt på at blive dræbt eller invalideret for resten af sit liv på grund af en konflikt, som han overhovedet intet har med at gøre.
Hvis jeg kan være med til at forhindre, at andre kommer til at ligge på maven med to psykopater der står og spiller roulette med ens liv - så synes jeg meget er nået. Jeg tror det er vigtigt at stå frem og sige: Vi er uskyldige mennesker, der intet har med bandekonflikten at gøre! Hvorfor skulle dette så ske?

Hvordan kan vi hjælpe de uskyldige ofre for bandekrigen bedre, så de straks får krisehjælp, og bedre støtte fra politiet.