Indlæser...

Tom Behnke: Fri hash = mindre bandekrig

Tom Behnke(K) vil helst have at hashrygerne boykotter hashhandlerne, men han anerkender, at fri hash ville give mindre bandekrig

12:04, 23. okt 2009 | Thomas Harder

Annonce

Fri hash vil betyde færre skyderier, mener Tom Behnke(K), der dog fortsat er imod fri hash: - Hjernen kører jo langsommere, på dem der ryger hash, og hvis vi frigiver hashen, så er det de socialt udfordrede, der bliver tabere. Og den pris er jeg ikke villig til at betale. (Foto: Jens Dresling) Se stort billede | Del
  • Tema
  • København prøver igen: Vil sælge hash Bandekrigen: København prøver igen: Vil sælge hash

Annonce

Annonce

Hvem er med til at holde bandekrigen i gang? Det er den fredelige medborger, der køber hash til sit weekendforbrug. For det er først og fremmest hashmarkedet, banderne og rockerne kæmper om.

Sådan skrev den konservative retsordfører Tom Behnke i går i Politiken, og i dag opfordrer han til en seks måneders hashboykot:
- Hvis bare hashrygerne ville lægge piben på hylden i seks måneder, så ville banderne ikke kunne finansiere deres krig.

Fri hash = færre skyderier
Tom Behnkes pointe er at vi alle sammen har et ansvar - og at vi alle sammen kan gøre noget, for at standse pengestrømmen til de kriminelle idioter. Men han anerkender, at det er en stor opgave, at få folk til at holde op med ryge hash, og at en stor del af befolkningen, faktisk er for en legalisering:

- Og fri hash vil da helt sikkert få bandekrigen standset på kort sigt, men på længere sigt vil den bluse op igen - men nok i noget mindre omfang - da bandemedlemmerne jo bare vil finde noget andet kriminelt at tjene penge på - handlede kvinder, hård narko og hælervarer.

Men hvis fri hash betyder mindre bandekrig på både kort og lang sigt - skal man så ikke legalisere - eller tillade et hash forsøg, som det Københavns Kommune gerne vil?

- Nej, det skal man ikke, for fri hash vil sende et om, at det er ufarligt at ryge hash. Og da der er mange, der ikke ryger hash i dag fordi det er ulovligt, så ender vi - hvis vi legaliserer - med at dem, der i forvejen er socialt udfordrede, er dem, der bliver tabere.

Men hvad mener du? Er det en god ide, at opfordre alle hashrygere til at lægge piben på hylden, eller skal man hellere legalisere hashen, som et flertal på nationen! mener?

Annonce


Annonce