Ritts uklædelige egoflip af et farvel

17

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

DE STORE KÆMPER i dansk politik er langsomt ved at forsvinde ud af Folketinget og bystyrer, og de har valgt forskellige måder at træde af på, som selvfølgelig også er præget af, hvordan retræten er foregået.

Den mest uklædelige længe set er dog Ritt Bjerregaards egoflip af et farvel i en alder af 68 år.

Det eneste gode, der er at sige i denne forbindelse, er, at det er imponerende, som hun kan bevare kampgejsten, som må være drønbesværlig for dem, hun arbejder sammen med. Og som i dette tilfælde højst sandsynligt skader det parti, hun har viet hele sit liv. I et afskedsinterview i Billed-Bladet i denne uge erklærer hun endda, at karrieren var en af grundene til, at hun valgte børn fra.

SÅ VILLE JEG DA ønske for hende, at hun ikke var så bitter, når hun forlod livsværket, som tilfældet er, når man læser afskedstrompeten.

Ritt Bjerregaards politiske liv har ofte været præget af en mærkværdigt manglende dømmekraft, når det gjaldt hendes egen person. Og det må man sige også gør sig gældende med den kraftige salut, hun sender ud mod Socialdemokraternes leder, Helle Thorning-Schmidt.

Det sker i bogen 'Ritt & Søren', hvor ægteparret Bjerregaard-Mørch på 270 sider taler sammen om krig og kærlighed.

DET ER DA HELT FINT med sådan en bog, men jeg mister altså respekten for ægteparret, når de partout skal ud og give Helle Thorning-Schmidt en ordentlig en på frakken med en personlig nedgøring og en personlig karakteristik, der ikke tjener andet formål end hævn.

Og som med store bogstaver viser, at Ritt Bjerregaard inderst inde er rasende over, at den unge kvinde lykkedes på kort tid med at blive leder af det parti, som hun i sit hjerte mener tilhører hende og måske et par andre.

DET KAN GODT VÆRE, at det er noget rod med Socialdemokraterne, og det er hun ikke den eneste, der mener. Men når hun kaster sig over Helle Thorning-Schmidt, er det ikke en form for kritik, partiet har brug for i en krisetid.

I stedet for at være konstruktiv jager sådan en personlig hetz folk ned i skyttegravene i stedet for op af dem. Efter et helt liv i politik må Ritt Bjerregaard da vide, hvor ødelæggende det er for de efterfølgere, der nu engang er demokratisk valgt. De ville have været meget bedre tjent med, at hun var skredet i værdighed med et 'farvel og tak, og held og lykke, og skulle I få brug et godt råd i ny og næ, så ring'.

SVEND AUKEN BLEV en helt, da han blev syg og senere døde, fordi han i den sidste afskedsperiode handlede med stor værdighed og et klogt politisk testamente i bogform til kammeraterne.

Han fik en heltebegravelse, men det, tror jeg aldrig, kommer Ritt Bjerregaard til del, selv om hun har slidt lige så meget for sine ideer om et ideelt samfund, som Svend Auken har.

Man bliver ikke efterlevelsesværdig, elsket og beundret som politiker, hvis ens ego overskygger de gode tanker og handlinger.

For der er ikke noget, der er mere gennemskueligt end selvglæde og selvhævdelse, og det er nok noget af det mest ucharmerende, der findes.

Når man går fra borde, skal det ske med maner og værdighed, og de store skikkelser i historien har aldrig behøvet blære sig.