Indlæser...

Tæskede lærer: Han kaldte mig usle dyr

Nu taler den mand, der bankede en lærer fra Abildgårdsskolen i sidste uge, ud - det handlede ikke om håndtryk. Han gjorde min datter ondt

14:22, 27. okt 2009 | Thomas Harder

Annonce

Hvad foregik på der på Abildgårdsskolen i sidste uge mellem en far og en matematiklærer? (Foto: Ole Steen)
Hvad foregik på der på Abildgårdsskolen i sidste uge mellem en far og en matematiklærer? (Foto: Ole Steen)

Annonce

Annonce

Man kan roligt sige, at historierne Lærers håndtryk til pige udløste overfald og Behøver elever give hånd til læreren? har fået folk til tasterne.

Mere end 800 kommentarer er det i alt blevet til, men spørgsmålet er nu, om der er mere i den sag - og om historien 'Lærer griber hårdt fat i min datters skuldre' ville have ændret nationen!-medlemmernes holdning, der langt hen ad vejen gik på 'Den mand skal bare ud af Danmark'.

Han greb hårdt i min datter
For indtil nu har Danmark kun hørt om en far, der gik amok, fordi en lærer ville give hans datter hånden. Men nu løfter lærertæskeren Rabih Khamis sløret for sin historie. Det sker i Fyens Stiftstidende, og han fortæller, at det hele begyndte, fordi læreren greb hårdt fat i hans datters skuldre:

- Da vi møder op på skolen, hilser jeg glad på S. (matematiklæreren, red.) med et håndtryk, hvorefter jeg hilser på den kvindelige lærer. Min datter går bag mig. Jeg ser, at S. holder hårdt fast om hendes skuldre, og at min datter skubber hans hænder væk og beder ham lade være. Han holder hende igen, forklarer Rabih Khamis ifølge Fyens Stifstidende. Og så går det galt.

Hakir - usle dyr
Khamis spørger matematiklæreren, om han ville synes, det var i orden, hvis Khamis havde holdt lige så hårdt fast på matematiklærerens egen datter. Ifølge Khamis svarer matematiklæreren med det nedsættende, arabiske ord, hakir, der oversat betyder noget i retning af et 'usselt dyr.

- Da han kalder mig hakir, spytter jeg ham i ansigtet. Jeg kan høre min datter græde i baggrunden og råbe "far, far". Og det er der, at det hele går sort, fortæller han.

En sag har to sider
fyens.dk netdebat skriver 'Viggo', at 'Ja en sag har altid to sider':
- Faderens fremstilling sætter umiddelbart sagen i et andet lys, men samtidig tror jeg ikke man bør falde i svime over denne fremstilling og falde i den anden grøft.

- Forholdet mellem faderen og læreren, her bør der forskes lidt eller meget, for hvis læreren pludselig i denne situation skifter mellem private og professionelle attituder så er den rivende gal, uanset hvor dumt faderen opførte sig.

Og B. Hansen er enig:
- Hvis det er sandt det Faderen fortæller, så har læreren også opført sig yderst uprofessionelt. Men dette undskylder stadig ikke volden, og han burde have henvendt sig til den danske lærerinde i stedet.

Men hvad mener du? Undskylder eller forklarer det et overfald på en lærer, hvis læreren har taget hårdt fat i en elev?

Annonce


Annonce