Nej, Frederik, du får ikke fred

54

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

EN DEJLIG NOVEMBER-MORGEN i en nordsjællandsk skov. En gruppe jagtkammerater er inviteret til jagt, og alle, der kender jægere, ved, hvordan de glæder sig til en god jagt med efterfølgende frokost og fejring af jagtresultatet.

Jeg er i familie med jægere, og jeg forstod ikke den glæde, før jeg af min far selv blev inviteret med. Det er som at få et mantra. Det kan kun sammenlignes med at meditere.

MAN GLEMMER hele verden omkring sig og er lukket inde i et fællesskab –selvfølgelig en meget mandschauvinistisk verden præget af konkurrence og styrke og en Gammel Dansk i ny og næ. Men også kammeratskab, latter, frække vittigheder, stor glæde ved naturen og faktisk også over dyrene, hvor mærkeligt det end lyder.

SÅDAN EN JAGT var kronprins Frederik forleden vært ved i skovene ved Helsinge i det nordsjællandske.

Han har pisket rundt i Vietnam med hele den pukkelryggede familie på et statsbesøg for mor, og nu skulle han endelig ud at slappe af.

Være i fred lidt for hele hurlumhejet.

JEG SAD OG SÅ på billedet af ham på ekstrabladet.dk i går. Han kommer ud af skoven med gevær over skulderen . Jagtdresset er noget af det nyeste og mest elegante, hatten er lidt for stor til hans hoved, men det er nok sponsoreret alt sammen, og så passer det måske ikke lige.

Men han ser godt nok sur ud! Og også ked af det, når man kigger ham ind i øjnene. Der er i hvert fald ingen glæde i det ansigt.

HAN HAR FÅET ØJE PÅ nogle fotografer, der venter ved en bus i skovkanten, der skal hente selskabet og køre dem til næste såt, som det hedder i jagtsproget – tror jeg nok. Og her går det galt for ham!

Kæden springer af, og han mister besindelsen:
–KAN I IKKE BARE GIVE MIG LIDT FRED, NÅR JEG ENDELIG ER PÅ JAGT!

Siger han ophidset ifølge fotograferne. Og ophidset er han – det kan man se i hans øjne. Jeg har to modsatrettede følelser, når jeg Frederik med den alt for store hat. Den ene er: Hvor er det synd for ham.

Jeg vil aldrig mere være misundelig på det kongelige liv. Det er jeg ellers tit, når jeg ser, hvor skønt de har det med rejser, tøj, børn, familier, penge, og hvad ved jeg.

DEN ANDEN FØLELSE er: Nej, Frederik, du får aldrig bare lidt fred! Det er den høje pris, du betaler for et liv betalt af skatteyderne. Du er nødt til at tage det sure med det søde. Vink til fotograferne, og gå videre i naturen. Der er ingen vej udenom.

Sådan vil resten af dit liv blive, medmindre du abdicerer og forsvinder langt væk med din familie og tjener dine egne penge til livets opretholdelse. Du får det sjovere og lettere, hvis du indser det.