Jorden - oasen i Verdensrummet

Vi har måske det smukkeste, der er i Universet. Tænk om Jorden er Paradiset

23:07, 07. dec 2009 | Suzanne Bjerrehuus

Suzanne Bjerrehuus. (Foto: Linda Johansen)

Seneste i Nationen

DR2 HAVDE for en uge siden en temaaften, der stod i NASA's, astronauters og månelandingens tegn. Midt i vores heftige klimadebat blev jeg dybt berørt af øjeblikket, da Neil Armstrong i Apollo 11 på vej til Månen kigger ned på vores smukke, blå planet.

Jorden lyser som en juvel i det kulsorte Verdensrum.

Direkte adspurgt, hvad han tænkte, svarede astronauten, at det, der slog ham mest, var, hvor udsat og skrøbelig Jorden var.

ALT DERUDE i rummet virker så goldt og ugæstfrit. Man forestiller sig kloder med glødende vulkaner, ildstorme, sandstorme, svovlsøer, planeter frosset til is.

Her på jorden er der hunde, myg, muldvarpe, sæler, fugle, der flyver, og en sol, der skinner. Vi har måske det smukkeste, der er i Universet. Tænk, om Jorden er Paradiset.

Vi har kortlagt stjerner med planeter omkring sig i vores egen galakse, og udforsket Mælkevejen uden at finde himmellegemer med liv. Hvad enten Jorden er Guds værk eller tilfældighedernes spil, som videnskaben påstår, så er budskabet, at den er det eneste, vi har.

HER I HUSET er onsdag farmordag. Efter at have fået te, scones og spillet skak, bænkede Oscar, otte år, sig foran fladskærmen for at se hardcore tegnefilm.

Men denne gang slog public service-farmor til. Han skulle se Jorden gennem astronautens øjne. Først sad han med et sløvt blik og tænkte på sine tegnefilm. Så rettede han sig op. Drenge lever i et univers af fantasi, og pludselig ser de noget, der virkelig er sket. Her var helte rigtige mennesker, som turde lande et fartøj på en planet uden atmosfære.

SAMMEN SAD VI på Månen og oplevede Jorden stige op. Vi så kontinenterne, polerne, de store blå verdenshave, den hvide sne. Dette livsbekræftende symbol kun holdt i ligevægt af massetiltrækningen mellem solen og Jorden. Månen kredser rundt om Jorden. Jorden kredser rundt om solen. Vi fik fornemmelsen af rummets og tidens uendelighed.

Universet er uendeligt, og vi er mindre end et sandkorn på stranden i Tisvildeleje.

JORDENS KLIMA påvirkes af solen og stærke indre kræfter som vulkaner og forskydninger af jordpladerne. Oveni kan der komme nedslag af kæmpestore meteorer. Der er meget, vi ikke kan kontrollere, men vi skal gøre, hvad vi kan, for at sikre vores fysiske overlevelse på vores smukke, udsatte jord.

Om 30 år er der to mia. flere mennesker. Vi er – bortset fra Venstres Thor Pedersen –stort set en befolkning, som er bekymrede og yderst parate til at yde et bidrag. Men meget af det, vi får fortalt om klimaet, er forkert.

Der er mangel på uafhængig kontrol af resultater i klimaforskningen og fejl i databaser. Klimafornægtere og klimaevangelister har barrikaderet sig i hver sin skyttegrav og nægter med skyklapper for øjnene at kommunikere med hinanden. Resultatet er, at videnskaben taber troværdighed.

MIT BARNEBARN er på rette vej. Han ved nu, at han skal passe på den blå planet. Men hvordan?