Indlæser...

Mor til anholdt: Politet røvrender os

968 klimademonstranter anholdt på en dag - var du en af dem, så skriv, hvordan det var.

23:16, 12. dec 2009 | Thomas Harder

Annonce

Havde der været lyd på det her billede, ville du høre råbet: 'No justice, no peace - Fuck the police'.
Havde der været lyd på det her billede, ville du høre råbet: 'No justice, no peace - Fuck the police'.

Annonce

Annonce

- Jeg synes anholdelserne var en skændsel - det var en overreaktion. Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor jeg skulle anholdes, siger en af dagens anholdte - 66-årige Julie Leonnartsson - til ekstrabladet.dk.

Til poliltiken.dk siger 30-årige Rasmus Pinnerup, at han er 'chokeret' over anholdelserne:
- Jeg synes, det er dybt urimeligt, at man kan blive udsat for det her. Det er tortur.

Men var du en af de anholdte - eller kender du en, der var eller er anholdt, så skriv hvordan det er foregået.

Ditte Sølund, der også har været anholdt, siger til DR TVavisen, at hun ikke kunne komme på toilettet i tre timer.
- Det er altså ikke særlig humant.

Men hvad siger du - virker det som om politiet har styr på situationen, eller overreagerer de med næsten 1000 anholdelser i dag?

Lisbeth J - hvis datter sad 4 timer på kold asfalt uden at få hverken vådt eller tørt - er vred. Og mener ligefrem, at politiet har planlagt anholdelserne på forhånd. Lisbeth skriver til nationen!:

Opfordrede unge til at gå bagerst
- Min datter er lige blevet løsladt 23.20. Kunne først få lov at gå på toilet da hun kom ind i klimafængslet.

- Politiet sagde i går til bekymrede forældre at de opfordrede de unge til at gå bagerst, så det var hvad hun gjorde. De beskriver at de pludselig blev omringet og at der slet ikke var nogen forvarsel.

- Jeg føler mig som forældre røvrendt, jeg har opfordret min datter til at gå bagerst, på baggrund af politiets opfordring, og tænker, at der virkelig må gøres noget her, ikke mindst, hvis de unges forhold til politiet ikke skal forværres. Kan de andet end hade politiet? Hvordan skal jeg som forældre kunne forsvare politiet og opdrage mine børn til at politiet er til for at beskytte os?

Hvad mener du - har politiet på forhånd planlagt en masseanholdelse - bare for at vise demonstranterne, at massearrestationer ikke er noget problem for politiet?

Læs også : Stop klima-aktivisternes hærværk

Annonce


Annonce