Indlæser...

Julehjælp: 4500 fattige familier i kø

Indsamlingen har næsten nået 3 millioner. I dag og i morgen er sidste chance for at spytte i kassen

19:56, 14. dec 2009 | Thomas Szlavik

Annonce

Næsten tre millioner er der samlet ind - eller nok til 2168 familier. Men 4500 familier står i kø. Har du støttet? (Foto: Linda Johansen)
Næsten tre millioner er der samlet ind - eller nok til 2168 familier. Men 4500 familier står i kø. Har du støttet? (Foto: Linda Johansen)

- SMS: HJÆLP til 1999 og støt med 100 kr. Beløbet plus almindelig sms takst opkræves automatisk på din næste mobilregning.

- Ring 90 565 444 og støt med 100 kr. pr. opkald

- Indbetale på bankkonto 5301 0 333 666, mærk dit bidrag "HJÆLP"

- Via vores hjemmeside: www.folkehjaelp.dk

Annonce

Annonce

Det offentlige Danmark vil ikke erkende, at der findes fattigdom her i landet. Socialminister Karen Ellemann afviser alle undersøgelser om fattigdomsgrænser, og at der eksisterer mindst 45.000 danske børn, der lever i fattige familier.

Enlige forsørgere, der skal klare sig for et rådighedsbeløb på 2500 kr., sparkes til hjørnespark af ministeren.

At ministeren lever i en anden verden, viser Ekstra Bladets kampagne de seneste to uger, hvor vi har præsenteret de fattige danske familier. 10 familier har inviteret læserne indenfor og dementeret ministerens opfattelse. De er ikke alene, men kun eksempler. Mellem 20.000 og 30.000 andre danske børnefamilier lever under de samme vilkår.

4500 af dem har søgt om andel i ASF Dansk Folkehjælp og Ekstra Bladets juleindsamling, hvor det er lykkedes at få næsten tre millioner i kassen. Læserne, manden på gaden, erhvervslivet og fagbevægelsen ved nemlig godt, at skoen trykker.

Resultatet er et rekordbeløb for indsamlingen, men kun nok til at hjælpe halvdelen af ansøgerne. Så derfor: Giv et bidrag og gør en forskel. Det er stadig muligt i dag og i morgen.

Annonce


Annonce