Indlæser...

Danskere sætter EU-rekord i had

Hvor meget kan vi 'takke' Jesper Langballe og Co. for at vi topper listen over hadeforbrydelser?

12:58, 27. jan 2010 | Johnny Meyer

Annonce

Er den hårde, hånlige tone mod muslimer fra personer i Dansk Folkeparti som Mogens Camre, Søren Karup og senest Jesper Langballe og Kim Christiansen,med til at skærpe tonen og piske stemningen op overfor etniske mindretal? Foto: Jens Dige
Er den hårde, hånlige tone mod muslimer fra personer i Dansk Folkeparti som Mogens Camre, Søren Karup og senest Jesper Langballe og Kim Christiansen,med til at skærpe tonen og piske stemningen op overfor etniske mindretal? Foto: Jens Dige

Annonce

Annonce

Danskerne er gode til at hade. ja, spørg bare om pastor Jesper Langballes mening om det herboende muslimske mindretal. Men vi er faktisk så 'gode' til at hade, at vi topper den liste over EU-lande, hvor de groveste hadeforbrydelser finder sted. Det viser en ny EU-rapport, der undersøger minoriteters oplevelse af grov chikane, trusler eller overfald på grund af deres hudfarve eller religion.

Det fremgår af rapporten, som Politiken offentliggør i dag, at hver tredje somalier i Danmark oplever grove hadeforbrydelser. Det overgås i hele EU kun af tjekkernes hadeforbrydelser mod romaer (sigøjnere) og finnernes mod somalier.

I rapporten, der er baseret på 27.000 interviews, svarer hver tredje somalier ja til at have oplevet alvorlige racistiske overfald, grov chikane ellert trusler i gruppen med de groveste hadeforbrydelser.

Uafdækket problem
-Danmark har et stort uafdækket problem i forhold til diskrimination, siger Morten Kjærum, direktør for EU's agentur for grundlæggende rettigheder, der har lavet undersøgelsen. Undersøgelsen bekræfter, at diskrimination og hadeforbrydelser er et langt større problem end hidtil antaget.

Alarmerende
Morten Kjærum siger til Politiken:
-Diskrimination anmeldes ikke til politiet eller registreres hos de tilgængelige myndigheder, så vi får et dækkende billede af, hvad situationen er. Og det bliver ikke tilstrækkeligt taget op politisk eller administrativt, så vi kan karakterisere det her ganske alarmerende billede.

Rammer også jøder og tyrkere
Det er ikke kun somaliere, som oplever diskrimination. Mange hadeforbrydelser er også motiveret af folks seksuelle orientering, etnicitet eller religion. Landsforeningen for bøsser og lesbiske noterer et hadsk overfald næsten hver weekend, mens dokumentationscentret om racediskrimination nævner jøder og tyrkere som hårdt ramt.

Hånlige mod muslimer
Den hårde, hånlige tone mod muslimer fra personer i Dansk Folkeparti som Mogens Camre, Søren Karup og senest Jesper Langballe og Kim Christiansen, er også med til at skærpe tonen og piske stemningen op overfor etniske mindretal.
Eller som Sacir Camo, Hjørring, skriver på nationen:
- At over 50 procent i en afstemning på eb.dk mener, at Jesper Langballe blot siger hvad andre, såkaldt almindelige danskere, tænker, men ikke tør sige, er grotesk.

Trist og farligt
-Det er nok de samme mennesker der sender utallige og anonyme hadebreve til os, der har en anden mening. Enten siger det noget om hvem disse mennesker og deres motiver er, eller så siger det noget om hvilken læsersegment Ekstra Bladet også tiltrækker. Under alle omstændigheder er det en trist og farlig udvikling, som ingen kan være tjent med.

Den hårde, hånlige tone mod muslimer fra personer i Dansk Folkeparti som Mogens Camre, Søren Karup og senest Jesper Langballe og Kim Christiansen, er også med til at skærpe tonen og piske stemningen op overfor etniske mindretal.

Annonce


Annonce