Kogt farsbolle i lyseblå bikini

7

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

DER ER IKKE NOGET som en tur sydpå, når frosten banker på ruden her i Danmark. Jeg har aldrig før brugt konceptet med at rejse til varmen i vintermånederne, men jeg var egentlig ret så lun på tanken om at få lidt sol og efterfølgende lyse op som en lille nougatplanet i det danske vinterbillede.

Derfor tøvede jeg ikke, da jeg fik tilbudt at komme med min mand til Egypten, da han skulle filme dernede. Han skulle arbejde, jeg skulle dase – en-to-tre krone for mig! Men inden du klapper avisen i af misundelse, så vil jeg godt dele min ferieanekdote med dig.

JEG ER IKKE GAMMEL spejder – men alligevel: Ingen rejse uden at være for overforberedt, så jeg havde taget to økonomiflasker P20 solcreme med og en enkelt P10, til når jeg havde ramt teinten, der minder om Marabou 70%.

Ja, ja, ingen skal sige, at jeg ikke havde pakket den positive ja-hat i håndbagagen – lige klar til at smide på knoppen, når den varme luft ramte mig i mit vinterfjæs.

Bare fem timer i jernfuglen, så er man i Afrika, og jeg var klar til at indtage de egyptiske strande med hele mit legeme og alt mit væsen. Intet kunne stoppe mig, jeg havde den store mobil fremme klar til at ringe solen op.

Jeg skulle bare lige pakke min bikini ud og krydre looket med solbriller og en krimi købt i lufthavnen til halv pris. Men så var det, filmen knækkede. For den bikini havde ikke berørt min krop siden sommeren, hvor jeg var otte kilo lettere og en hel del brunere...

JEG SYNTES ELLERS, den var i sådan en skøn farve – men så igen: Hvilken farve står godt til flæskehvid med en changerende tone af bleg æggeskal og askegrå?

Da jeg stod der foran spejlet, så det ud, som om mine bikinibukser kastede op over elastikkanten, og jeg kunne ikke lade være med at forbande julefrokosterne ad helvede til.

Min krop egner sig bare ikke til at blive luftet om vinteren. Der har den åbenbart samlet ind til vinteren, og ingen har lyst til at se en kogt farsbolle i lyseblå bikini – slet ikke, når bollen vinker tilbage til en i spejlet.

JEG HAR ALTID VÆRET imponeret over de mænd, der står stolte i Peter Pan-positur og spejder ud over stranden, som om de var løver på savannen med en vom på størrelse med Haglöfs største backpack og tævepatter, som enhver sumobryder ville tage parykken af for.

Stolte står de der og lufter selvtilliden og badeshorts så små, at de ville stoppe blodomløbet hos ethvert otteårigt barn. Men så tager de til gengæld revanche på størrelse med den guldkæde, de har hængende om den brankede, svedige tyrenakke. Hvad ville jeg ikke give for bare en skive af den selvtillid.

SÅ EFTER 14 DAGE må jeg med ærlighed i stemmen sige, at det var ikke meget solcreme, jeg fik brugt.

Jeg må bare erkende, at jeg ikke er løvinden på savannen og slet ikke i min vinterform. Så hvorfor forcere noget, man ikke er? 'If life gives you lemons – you make lemonade' som man siger. Så til næste år håber jeg, min mand skal filme i Alperne – der skal jeg bare have sløringsstiften med, så jeg ikke går i et med sneen.

Min krop egner sig bare ikke til at blive luftet om vinteren