Klapjagt på skjulte danske formuer

12

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

Riget fattes penge, så derfor er det mere end i orden, at staten køber navne på rige danskere, der svindler os alle sammen for i hundredvis af millioner. Det mener et stort flertal udenom regeringen, der nu er parat til at betale ansatte i schweiziske banker millioner for at udlevere navne på danskere, der har gemt formuer af vejen for skattevæsenet.

Storstilet klapjagt
Det drejer sig om tophemmelige stjålne data om skjulte formuer i skattely som Schweiz og Liechtenstein, data, som vil gøre det muligt at indlede en storstilet klapjagt på personer og selskaber, der gemmer millioner i udenlandske banker for at slippe at betale skat i Danmark.
- Hvis vi betaler 30-40 millioner kr. for en cd-rom med navnene på svindlere, der i årevis har snydt statskassen for adskillige hundrede millioner i skat, så er det en god forretning, siger SF's skatteordfører, Jesper Petersen, til Politiken.
- Vi skal jo tage alle midler i brug, så hr. og fru Jensen, der pligtskyldigt deres skat, ikke længere skal være til grin for de store spekulanter og bedragere.

400 mio. euro i gevinst
I sidste uge betalte de tyske myndigheder 2.5 mio. euro for oplysninger om 1500 tyske bankkunder i den schweiziske bank Credit Suisse, der i følge den anonyme sælger ikke har betalt skat i Tyskland. Oplysningerne kan indbringe 400 mio. euro, og tyske juraeksperter vurderer, at købet af oplysninger er helt lovligt.Nu kræver SF, at den danske regering åbent er erklærer sig villig til at købe lignende oplysninger.
Både Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, de radikale og Enhedslisten bakker op bag forslaget.

Konservative siger nej
I Tyskland kalder kritikerne metoden for rendyrket hæleri, og herhjemme giver regeringspartierne ideen en kølig modtagelse. Politisk ordfører Henriette Kjær mener, at det er principielt forkert, at staten skal betale for stjålne oplysninger.

Bryder ikke dansk lov
Professor og ekspert i økonomisk kriminalitet, Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet, kan ikke se noget galt i at staten ad denne vej fremskaffer den type data:
- Selv om oplysningerne er fremskaffet på ulovlig vis i de respektive skattelylande, risikerer de danske myndigheder ikke at bryde dansk lov ved at købe sig til de sprængfarlige data, fastslår professoren overfor Politiken. I særlige sager vejer hensynet til almenheden så tungt, at det ikke er kriminelt at videregive fortrolige oplysninger. Og i sager om grov skattesvig vil jeg vurdere, at almenhedens interesse vejer tungere end de bankansattes tavshedspligt.

Er det i orden at staten køber tophemmelige stjålne data, der afslører navnene på danskere, der har skjult formuer i skattely som Schweiz og Liechtenstein?