DR lover åbenhed om X Factor-sms
- Det er på høje tid, at DR sikrer, at seerne kan have tillid til afstemningerne, siger Jacob Mollerup, Lytternes og seernes redaktør på DR til nationen!
16:12, 17. mar 2010 | Johnny Meyer
![]()
-
Mystisk lys på himlen: Hvad er det her?15:51
-
Hvad med en skrumpe-lever til din Tuborg?11:44
-
Er du handicappet: Glem sex17:55
- Nej til cykler: De giver kaos i København17:12
- Endelig slipper vi for rygernes diktatur16:24
- Rygere: Nicorette er bag rygeforbud09:46
- Læserbrev: Pengene fosser ud i Vollsmose 18:04
- Matros: Sådan skaffer vi Afrika vand12:14
- Betalingsring: Tag dog cyklen, dovne hunde!09:50
- Betalingsring er en Københavner-skat15:49
- Fagbevægelsen på vej tilbage til 190014:52
- Mariager laver omvendt betalingsring12:48
- Du betaler: Drop Bededag og frokostpause11:48
- Danmarksindsamling: En selvgod reklamefest09:57
- Modeugen: Stop det bøsse-fnidderi!13:31
![]()
Når godt to millioner danskerne fredag aften lukker op for at følge 'X Factor'
kan man godt regne med, at DR har sat alle ressourcer ind på, at det hårdt
kritiserede sms-system fungerer til perfektion.
For det vil være en for stor ydmygelse for DR, hvis der går koks i
afstemningen, når seerne atter skal bestemme i årets største medieafstemning
om finalepladserne i 'X Factor'.
For nu er det alligevel ikke dommerne Remee, Soulchock og Pernille Rosendahl,
der sidder med magten, men de seere, der for 70 procents vedkommende var så
sure og så usikre på sidste fredags sms-afstemningsresultat, at de krævede
deres sms-penge fra X Factor retur.
Tre miliarder i licens
For uanset om 'X Factor' afstemningen var fair eller ej, så hersker der ingen
tvivl om, at DR har været for dårlige til at kommunikere deres sms-politik
ud til forbrugerne.
DR er oven i købet i den privillegerede situation, at de i modsætning til TV2
og de fleste kommercielle tv-kanaler ikke skal score millioner på
overtakserede sms-beskeder. De skal i princippet klare sig med de tre
milliarder årligt i licenskroner.
Hemmelige sms-penge
Det er f.eks. hemmeligt om sms-indtægterne bidrager til den ekstremt kostbare
produktion af 'X factor', der skønnes at koste et tresifret millonbeløb.
En af dem, der med særlig opmærksomhed følger forløbet er Jacob Mollerup,
Lytternes og Seernes redaktør på DR.
- Ja, det er klart DR’s ansvar at sikre åbenhed om afstemnings-systemerne,
siger han til nationen!.
- Der har været kritik af systemet også i 2008 og 2009. Det er på
høje tid, at DR sikrer, at seerne kan have tillid til afstemningerne.
Det siger ledelsen, at den er i fuld gang med - blandt andet ved inddragelse
af en revisor. Det håber jeg hurtigt kan få skabt den fornødne klarhed om,
at alt er gået rigtigt til.
Må ikke tjene på sms
Sms' ere er for de fleste radio og tv-stationer en god forretning...
- DR må jo ikke tjene på sms’erne - derfor opkræves kun et beløb, der dækker
omkostningerne. Radio- og tv-nævnet har tidligere tjekket, at disse regler
overholdes.
- At P4 Aften i nogle udgaver har foregivet at være et live-program er en
ærgerlig fejl. Det er ikke årets værste fejl, men man må ikke vildlede
lytterne på den facon.
- Også her er man tvunget til at have klare linjer, når man arbejder i
glashuset DR. Jeg håber og tror, at der nu strammes op på det felt.
Jacob Mollerup går i det hele taget ind for at DR tager praktiske skridt mod
mere åbenhed. Mere information, flere rettelser, bedre svar til lyttere og
seere. DR bør være lige så åbent som det glashus, man bor i på Amager.
Skal kunne indrømme fejl
Et andet centralt punkt er, at DR bør være langt mere åben, når det gælder om
at erkende og rette fejl.
- DR retter i dag for lidt, for sent og for utydeligt. Som så mange andre tv-
og radio-stationer sætter DR barren alt for højt i forhold til, hvad der
rettes.
Man lider under den gammeldags holdning, at det er besværligt og pinligt at
rette.
- Det behøver ikke at være en showstopper, men det vil styrke butikkens
troværdighed at komme med flere rettelser, mener lytter- og seerredaktøren.
Omkring to millioner seere vil fredag følge sms-afstemningen fra 'X Factor'
Det er på høje tid, at DR sikrer, at seerne kan have tillid til
afstemningerne, siger seerens redaktør til nationen!
Hvad mener du?
- Mest læste på ekstrabladet.dk


artiklen her!