Indlæser...

Vi går glip af oliemilliarder

Olie-eventyret ikke forbi: Danmark bruger for få ressourcer på at hente olien op af Nordsøen, advarer førende forskere

12:47, 22. mar 2010 | Johnny Meyer

Annonce

Førende eksperter: Der er fortsat masser af olie i de danske felter. Polfoto Se stort billede | Del

Annonce

Annonce

Mens det statsjede olieselskab DONG satser milliarder på olieudvinding ved Shetlandsøerne, og den norske olieformue er vokset med 566 mia. kr., bruger Danmark for få midler på at indfri potentialet, og få olien op af Nordsøen.
Advarslen kommer fra førende danske forskere, der i dag i Jyllands-Posten fastslår, at Danmark risikerer at miste milliarder af oliekroner fra Nordsøen, fordi der ikke satses nok på at få det maksimale ud af de danske oliefelter..

Meget mere at hente
I følge prognoserne bliver Danmark nettoimportør af olie allerede fra 2017/2018, men den skæringsdato kan udsættes, hvis staten mere målrettet investerer flere ressourcer i at øge den såkaldte indvindingsgrad i oliefelterne, lyder vurderingen.
-Man har investeret for lidt i de seneste mange år, fordi der har været så stor politisk uvilje imod olie. Der har været et efterforskningsunderskud, og det undrer mig, fordi det er vores vigtigste indtægtskilde, men der er en forventning om, at olien klarer sig selv. Den indstilling er emotionel, ikke rationel, siger Ida Lykke Fabricius, der er lektor fra DTU Miljø og ph.d. i teknisk geologi om oliereservoirer til avisen.

Så gør dog noget
Synspunktet deles af statsgeolog Lars Henrik Nielsen fra den uafhængige forskningsinstitution GEUS.
Han siger til Jyllands Posten:
-Man burde prøve at få kortlagt restforekomsterne. Vi snakker om, at vi bliver nettoimportør af olie, men også om, at vi ikke vil være afhængige af ustabile lande. Det kan vi faktisk gøre noget ved, hvis vi investerer i forskning. Vi kan udsætte afhængighedsforholdet, påpeger han.

30 mia. årligt i kassen
Statens olieindtægter er livsvigtige for dansk økonomi og skæpper hvert år med omkring 30 mia. kr. i statskassen. Ifølge Anne Højer Simonsen, vicedirektør i Energistyrelsen, toppede olieindvindingen i 2004, men styrelsen forventer, at Danmark har olieindvinding i 20 år endnu.

Statens olieindtægter skæpper hvert år med omkring 30 mia. kr. i statskassen, og skal man tro en række førende forskere er der adskillige milliarder mere at hente, hvis vi satser hårdt på at få det maksimale ud af felterne.

Skal vi følge eksperternes råd ?

Annonce


Annonce