Jeg griner når de kendte tuder på TV

31

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

HVORDAN I ALVERDEN er det gået til, at det er blevet smart at stortude for åben skærm, når man er noget ved musikken?

Det er en af tidens – efter min mening – fuldstændig åndssvage trends, at voksne mænd og kvinder græder, så tårerne sprøjter ud af skærmen og ind i hovederne på os arme seere.

Jeg synes efterhånden, at det er blevet direkte ubehageligt, og jeg vender mig væk, når en mand som Remee i 'X Factor' græder over sine egne beslutninger, og senere stortuder han ind i hovedet på sin nu forhenværende, forbavsede, unge kæreste, Michala, der også ser lidt forlegen ud over situationen.

AT GRÆDE ER FOR MIG noget meget privat ligesom det at sove, og jeg føler, at alle grænser overskrides, når jeg kommer så tæt på et menneske, jeg ikke kender, og som jeg heller ikke kan eller skal trøste og hjælpe.

'X Factor'-folkene græder utrolig meget – alle som én. Det er næsten blevet en konkurrence om, hvem der kan græde mest, og ikke om, hvem der kan synge.

Men hele det tuderi-hysteri startede efter min hukommelse i kongehuset, blandt de unge, vel at mærke.

KRONPRINS FREDERIK VAR vel den, der satte lavinen i gang, da han nærmest brød sammen i gråd ved sit bryllup med Mary Donaldson, der ligesom for at følge Frederik også begyndte at græde ved forskellige lejligheder, især sin egne børns dåbshandlinger.

Hold da helt op, hvor ægteparret græder i kor, og lillebror Joachim begyndte så også ved sit andet bryllup med Marie, hvor jeg frygtede, at han brød sammen, da hun skred op ad gulvet.

En række professionelle tv-værter er også af og til særdeles grådlabile. Tag nu en mand som Jes Dorph-Petersen fra TV2, en rigtig mand i gammeldags betydning med hang til rock, fodbold og fadøl. Her løb tårerne ham ned ad kinderne midt i arbejdstiden, da Michael Jacksons datter sagde farvel til sin far.

I AVISERNE BLEV HANS tårer en garanti for, at han er Danmark mest folkelige tv-vært.

Den garvede DR2-vært Tine Götzsche udstrålede ikke ligefrem folkelighed, da hun græd åbenlyst, da hun havde sidste arbejdsdag på et tv-program. Hun var ikke fyret eller noget, men skulle bare videre til et nyt, fedt tv-job.

O.k., hvis det er folkeligt at tude, så forstår jeg bedre, at mange ministre også er begyndt på det.

Ved sidste regeringsrokade blev der grædt igennem af mænd som kvinder, nogle af sorg og andre af glæde.

HER VIL DET VÆRE for omfattende at nævne navne, men det er ikke helt rart at tænke på, at de, der styrer landet, ikke kan styre sig selv i pressede situationer.

Nu må det tuderi altså standses.

Nogen må forklare disse tudefjæs, at det har taget overhånd og derfor begynder at virke som spekulation i vores – tilskuernes – reaktioner og følelser.

Det eneste, jeg efterhånden får lyst til, når tårerne triller, er at le.

FOR DET FØRSTE ser folk dumme ud, når de græder uden egentlig grund.

De ser bøvede ud og virker bare selvmedlidende.

Tænk på alle de mennesker i verden, der virkelig har grund til at græde, og lad dem have tårerne i fred.

Spar tårerne, til I selv virkelig får brug for dem!

Lad der ikke gå inflation og spekulation i følelser.