Indlæser...

Ordgejl: Ikke 'mere', men 'bedre fokuseret' DR?

DR vil lave førsteklasses public service, der skal være mere fokuseret, have færre men bedre digitale radiokanaler og har prioriteret både lokalt og globalt. Tror du DR kan levere førsteklasses public service eller bare mange ord?

14:34, 26. apr 2010 | Christina Ledertoug

Annonce

Annonce

Annonce

DR meddelte i en pressemeddelelse den 16. april, hvor Danmarsk Radio vil bruge deres 4,5 milliarder licenskroner i 2011. De kan ikke have haft den store tillid til indholdet, der blev publiceret på dronningens fødselsdag.
Men her er hvad de skriver:
- Intentionen er ikke at skabe mere, men derimod bedre og mere fokuseret indhold til danskerne. Netop dette må siges at være den gennemgående røde tråd i vores planer for det kommende år. DR skal levere førsteklasses public service - tv radio og net som oplyser og samler, men også som udfordrer os," siger Kenneth Plummer, som dog understreger, at de mange nye satsninger og initiativer hænger tæt sammen med udfaldet af det kommende medieforlig. Et forlig, hvor DR har lagt op til, at de skal kunne hæve licensen.

Varm luft
- Et lærestykke i kunsten at sige ingenting med rigtig mange ord, skriver politikens TV-anmelder Henrik Palle, der ikke har meget til overs for DRs generaldirektør Kenneth Plummers nye visioner for DR for 2011.
- Den redigerede virkelighed er ingenlunde noget nyt fænomen. Men derfor ville det alligevel klæde DR at satse mere på klar tale og mindre på varm luft, siger Henrik Palle om DRs nye programstrategiske fokus.

Hvad mener de?
Sådan beskriver DR, der iøvrigt har en meget stor kommunikationsafdeling, deres fremtid som leverandører til lyttere og seere:
'Prioritere globalt og regionalt indhold'
'Markant styrkelse af DRs nyhedsdækning'
'Færre men bedre digitale radiokanaler'
'Fokusering af dr.dk'
Læs hele oplægget her.

Hvad tror du DR mener? Og har du tillid til, at DR kan levere bedre og mere fokuseret indhold?

Annonce


Annonce