Bjerrehuus: Hvem er inden i Helle?

59

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

HELLE THORNING-SCHMIDT var en forfriskende nyskabelse hos Socialdemokraterne. Som nyvalgt formand i 2005 stod hun for en moderne vækst- og velstands-orienteret politik, der nøje svarede til Tony Blairs New Labour. Erhvervsfolk, chefredaktører og andre beslutningstagere havde møder med hende. Hun tog imod gode råd og alle følte, at de blev taget alvorligt.

Helle appellerede også til de veluddannede, yngre kvinder. Mange vejrede morgenluft, og partiet fik mange nye støtter. Og pressen kastede sig selvfølgelig over denne forunderlige socialdemokrat. En ung, begavet og moderne verdensdame med internationalt jetset-look. En smuk blondine iført den rigtige taske, stiletter og businessclass frem og tilbage. Hun fik et kælenavn, Gucci-Helle, der dog også rummede et varsel om den forfølgelse, der kunne komme.

PÅ GRUND AF den aldrig hvilende fløjkrig hos Socialdemokraterne blev Gucci-Helle tvunget til at sætte fremskridtspolitikken i bakgear og lægge sig på linje med de reaktionære betonbryster på partiets venstrefløj. Og selv om Helle ikke så meget anderledes ud end de andre i Bruxelles, så var der også noget galt med hendes udseende. Hun lignede ikke de andre ænder i andegården. Og så skete forvandlingen. Stille og roligt skiftede Helle ikke bare politik, men også udseende til en mere konet stil. 'Jeg kan slå dronning Margrethe', som Karen Thisted beskrev den.

DET HAR TAGET Socialdemokraternes formand tre år at komme ud af sit business-image og identificere sig med en gammel-socialdemokratisk politik, hvor man bejler til hjemmehjælperen, varmemesteren og dem på overførselsindkomster. Anker Jørgensens Socialdemokrati. Helle har gjort et stort nummer ud af at markedsføre sig, som om hun kom fra en vaskeægte arbejderfamilie i et socialt boligbyggeri i Hvidovre. Og det er lige netop det, der giver problemer nu. Den der teaterforestilling med det kunstigt opbyggede image for at appellere til de store grupper af forbrugere af offentlig service; dem er der flest af, og det er derfor dem, der skal stemme hende ind.

SKATTESAGEN SLÅR hårdt, fordi hun ikke har holdt fast i, at hun ikke gider ligne en arbejderkvinde fra Sovjetunionen. Helle har 'kammeratiseret' sig og siger alt det, Anker Jørgensen ville have sagt til sine vælgere. Folket har fået en kæmpe offentlig sektor under Anders Fogh. Og det sociale Danmark glæder sig til at fortsætte den offentlige forbrugsfest, når Helle kommer til magten. Den Helle, som siger, at de borgerlige står for at ruinere socialstaten, og at skattelettelser ødelægger velfærden, alt imens hendes mand tæller dage for at undgå skat i Danmark.

Når man ikke er den, folk troede, så falder troværdigheden. Mette Frederiksen, som har tordnet mod alt privat, blev afsløret i at sætte sit eget barn i privatskole. Den regning kommer Helle Thorning også til at betale.

ÆGTEMANDEN Stephen Kinnock er larmende tavs. Højst usædvanligt, at stridens genstand er umælende, og konen tager hele skraldet. Det er trods alt hans skatteforhold, der er til debat. Helle har fået mange tæsk på grund af ham, men partitoppen har gemt ham af vejen. Det kræver stor indfølingsevne at håndtere den danske jantelov, og manden kunne jo komme til at sige noget forfærdeligt. Der er ikke brug for en vildhund i folden, når stemmekvæget skal indfanges.

DEN, ULVENE ÆDER først, er det sårede lam. Det gælder især pressens og oppositionens ulveflok. Skattesagen er helt ude af proportioner med de problemer, Danmark står i. Tænk alle de politikere, der i deres magtbegær har forsømt enhver vækst i dette land. De bliver ikke stillet til regnskab. I stedet kaster vi os over Helle, som var hun en international skattesvindler.

ALLE DANSKERE, som har prøvet at arbejde i udlandet eller været gift med en udlænding, ved, hvor pisse-besværligt det er med de umulige skatteregler. Sandheden er jo, at reglerne er så komplicerede, at ingen rigtig kan finde ud af dem. Lad os afvente, om der overhovedet er tale om forsætlighed. Det ved end ikke skatteeksperterne. Og indtil da kan Helle Thorning trøste sig med, at i morgen bliver der pakket fisk ind i hendes forsider.

Pressens gøglervogn er rullet videre. For nu er der sket noget meget vigtigere: Mary er gravid, så hvem interesserer sig for noget så ligegyldigt som politik.