Indlæser...

Sendte 1700 Ironmænd ud i lort og tis

Kommunen havde rejst det røde flag, da det første Ironman-stævne i København blev skudt i gang i Amagerstrandpark søndag morgen

10:28, 20. aug 2010 | Thomas Harder

Annonce

Ironman-deltagere tjekker lige vandet. (Foto: Per Folkver) Se stort billede | Del
Her er de deltagerne i søndagens ironman-konkurrence i gang med svømningen i kloakvandet ud for Amager. (Foto: Per Folkver) Se stort billede | Del

Annonce

Annonce

Mange af de 1700 deltagere i Challenge Copenhagen - de 3.8 kilometer svømning i lagunen ved Amager Strandpark, de 180 kilometer cykling rundt i Nordsjælland og den afsluttende maraton-distance på Københavns havnefront - har døjet med mavesmerter og tyndskid. Og nu kan Politiken afsløre, at de mange sygedage og toiletbesøg skyldes bakterier og virus fra overløbne kloakker, der var løbet ud i det vand, der skulle svømmes i.

Der er usikkerhed om, hvorvidt arrangørerne vidste, at det var forbundet med sundhedsrisiko at lade deltagerne starte på konkurrencen FØR starten gik kl 07.00, men hos kommunen siger man, at man advarede kort før klokken 8.00:

- Medarbejderen (fra Miljøforvaltningen, red.), der var på vagt i søndags, ringer kl. 7.40 for at gøre arrangørerne opmærksom på, at der er rødt flag, og at de ikke kan afvikle svømningen, siger John Pape, der er centerchef i Teknik- og Miljøforvaltningen, til Politiken, men hos arrangøren Challenge Copenhagenm siger man, at det var noget senere, at meldingen løb ind:

- Vi fik en melding halv ni, og der var starten gået. Jeg har ikke ventet med at tage telefonen til halv ni. Vi fik ikke et opkald før da, siger Thomas Veje Olsen, der synes, at det er rigtig ærgerligt, at mange ligger med dårlig mave:

- Men det er, hvad der sker, når så store regnskyl gør, at vandet ikke er rent nok. Jeg er stadig en meget, meget glad mand, og det er helt ubeskriveligt, hvad der skete i søndags, hvor der var proppet med mennesker langs ruten. Men det er klart, at vi vil tage nogle forholdsregler fremover, selv om vi netop havde lagt svømningen ved Amager Strand Park og ikke i havnen, hvor risikoen for et badeforbud er større.

Men hvad mener du? Skal man aflyse en Ironman-konkurrence fordi der er rødt flag? Eller skal jernmænd kunne klare 3.8 kilometer svømning i kloakvand?

Annonce


Annonce