Indlæser...

Fælleslisten: Fedt eller fejlslagent projekt?

Fælleslisten vil bevare de små sygehuse. Det står i deres partiprogram. Partiet består af en bunke populister uden evner og talenter, synes Christian L. fra nationen!

16:00, 08. sep 2010 | Maria Djurhuus

Annonce

Fælleslisten vil i Folketinget med deres mærkesager. (Arkivfoto) Se stort billede | Del

Annonce

Annonce

Protestpartiet Fælleslisten fremlagde i dag deres partiprogram. Hovedbudskabet var, at Fælleslisten peger på den statsminister, som bevarer de små sygehuse. Partiet vil også beholde efterlønnen og går ind for at hæve dagpengeperioden fra to til fire år.
- Fælleslisten er simpelthen bunden af den politiske dagsorden, skriver Christian L.
Han mener, at Fælleslisten består af populister uden evner og talenter.

Imod supersygehuse
Andre medlemmer af nationen! ser ligesom partiet med skepsis på de nye supersygehuse:
- Hvorfor smide 50 milliarder i en ny bygning, hvor vi i stedet har behov for ordentlige systemer til administration og patientregistrering. Hvem synes godt om bygninger? De garanterer ikke en korrekt behandling og fjerner nærværet, skriver Henrik M.

Ren idioti
Netop striden mellem supersygehuse på den ene side og de små sygehuse på den anden optager mange medlemmer af nationen!
- Det er ren idioti at bevare en masse små, ineffektive og uspecialiserede sygehuse. Luk dem, og brug størstedelen af de sparede penge på at styrke præ-hospitalsindsatsen, så de lukkede sygehuse ikke betyder noget for dem, der bor langt ude. Så kan man tage det resterende, man sparer og overføre til andre områder, der har mere brug for pengene, mener Jeppe P.

Mere vil have mere
Christian L. giver ikke meget for Fælleslistens to andre hovedpunkter:
- Efterløn. Ja, selvfølgelig vil de have i pose og sæk. Var det bare sådan, at der overhovedet var råd til de 15 til 30 milliarder efterlønnen koster. Afhængigt af opgørelsesmetoder kan man selv regne på, hvor mange motorveje og supersygehuse til 5-7 milliarder kroner stykket man kan få. Og dagpengeperioden - ja, ikke nok med at de vil have massive udgifter til de andre punkter, så skal staten også betale for, at folk går hjemme i fire år på skatteydenes regning, selvom det medfører voldsomme veldfærdstab og udgifter.

Hvad synes du om Fælleslistens politik? Og kunne du finde på at stemme på Fælleslisten til næste Folketingsvalg, hvis partiet bliver opstillingsberettiget?

Annonce


Annonce