Indlæser...

Præventivt: Anhold alle fodboldfans og hundeejere

Medlem af retsudvalget for venstre, Karsten Nonbo, tilbragte eftermiddagen på fortorvet i strips foran TV2s kameraer, for at bevise at det ikke var særlig slemt. Men hvad med selve kernen i COP15 sagen: Præventive anholdelser?

08:29, 27. jan 2012 (Opdateret tid: 08:30, 27. jan 2012) | Anders Kjærulff

Annonce

  • Afstemning

Skal politiet kunne anholde og tilbageholde folk før de gør noget kriminelt?

Ja
 
Nej
 
Ved ikke
 

Er det i orden at Politiet indrager politiske tilhørsforhold og hvad man skriver på Facebook i præventive anholdelser?

Ja
 
Nej
 
Ved ikke
 
Demonstration: Grundlovsikret ret
Demonstrationer er i Danmark tilladt efter Grundlovens §79, hvor det hedder at, 'Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede'. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. Men samtidig rummer paragraffen også en indskrænkning af demonstrationsretten: Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.
Selvom Grundloven garanterer demonstrationsret «..uden forudgående tilladelse», udgør politivedtægterne i de enkelte byer en indskrænkning af denne ret. I København skal demonstrationer f.eks. anmeldes mindst 24 timer før gennemførelsen.

Annonce

Annonce

En venstremand sidder på jorden i håndjern for åbne kameraer, og mener ikke menneskerettigheder hører hjemme i Danmark. Konservative vil stramme politiloven. Demonstranterne bliver kaldt 'klynkere' efter de har fået erstatning og politichefen nægter at give en undskyldning.
Bølgerne går tårnhøjt ovenpå landsrettens COP15 dom, der tilkendte 178 demonstranter hver 9000 kroner i erstatning for krænkelse af deres menneskerettigheder efter en demonstration i december 2009. Og nu er enhedslisten også på banen:
- De mange anholdelser under klimatopmødet viser, at vores lovgivning åbenbart kan forstås sådan, at det er i orden at anholde store dele af lovlige og fredelige demonstrationer. Derfor er vores udgangspunkt en afskaffelse af adgangen til præventive frihedsberøvelser af fredelige demonstranter, som den er beskrevet i politiloven, og vi ser frem til forhandlingerne med regeringen, skriver Pernille Skipper, retsordfører for Enhedslisten på partiets hjemmeside.

Skattesnydere
- Præventive anholdelser kan være udmærket, men stiller store krav til politiet om, at anholde de rigtige, og ikke bare i flæng, sådan som dommen giver udtryk for det. På mange andre områder kunne man jo foretage præventive anholdelser, - skattesnyd, fodboldkampe, hundeejere o.s.v.., skriver Erik B. fra nationen!
Hakan N. er enig:
- Hvad med at anholde alle der skal til landskamp, altså præventivt, så bliver der jo ingen slagsmål?, skriver han.
- Præventive anholdelser ??? Vil det så sige at alle mænd, som befinder sig i et område hvor en voldtægtsforbryder formodes at befinde sig, kan anholdes præventivt ? De er jo alle i besiddelse af værktøj som det der er benyttet til forbrydelsen, skriver Jan A.

Administrativ tilbageholdelse
Præventiv anholdelse kaldes officielt adminstrativ tilbageholdelse og det er en form for anholdelse, der har til formål at forhindre den anholdte i at begå ulovlighed - uden at vedkommende har gjort noget endnu.
Politiloven fra 2004 gav allerede dengang det danske politi mulighed for at frihedsberøve folk i op til seks timer hvis de gav 'anledning til fare for forstyrrelse af den offentlige orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed'. Med den såkaldte 'lømmelpakke', der blev hastevedtaget via en finanslov i 2009 blev de 6 timer til 12 timer. Ved protesterne i forbindelse med COP15 blev 1915 personer tilbageholdt, heraf næsten 1.000 ved den famøse demonstration den 12. december.

Checkede Facebook
Da COP15 sagen og de 178 sagsøgere blev behandlet ved Østre Landsret, hev politiet det tunge overvågningskyts frem: De fremlagde bl.a. registreringer af de enkeltes Facebookprofiler, deres politiske tilhørsforhold og oplysninger om tidligere deltagelse i iøvrigt helt lovlige demonstrationer. Kammeradvokaten mener at materialet er relevant, men Landsretten valgte altså at se bort fra det som bevismateriale.
Den praksis vil Enhedslisten også kræve taget op af Justitsministeren.

Træt af de røde
Flemming N. fra nationen! mener ikke at 'de røde' skulle brokke sig så meget:
- Ret til at demonstrere, - javist, men mon ikke den øvrige befolkning efterhånden er godt pissetrætte af at se den flok røde fjolser stå og hyle og skrige hver eneste gang der sker noget i samfundet der ikke passer dem. Er det ikke størstedelen af alle de demonstrationer de røde arrangerer der ender med vold og hærværk og ødelæggelse af privat ejendom? De søger jo selv konfrontationen gang på gang, og når de så får den, så sidder de og tuder som en flok kællinger, skriver han.
- Hvorfor ikke bare anholde hele demonstrationen, så man undgår ballade...præventivt altså!! De kunne jo bare lade være med at demonstrere (ironi), skriver Adam K.


Rent diktatur
Evna N. kørte en af de busser, der fragtede de anholdte til 'klimafængslet':
- Det her en en rigtig sørgelig sag for hele det danske retssystem! Jeg var med til at køre en af de mange busser der skulle transportere alle disse mennesker til det nyoprettet fængsel. Og jeg må sige at det er noget af det mest chokerende jeg har været med til. Meget kold aften med forskellige mennesker i forskellige aldre, der ikke nok med at de havde siddet i det kolde asfalt rigtig længe. Men politiet ordred mig til ikke at holde bussen kørende eller lukke dørene så de kunne få varmen!! Jo jeg fik vist at jeg var meget uenig men lige meget hjalp det.. Folk græd, frys og mange var helt forfærdelig at se på, skriver han.

Har du overvejet at deltage i en demonstration? Og har du tænkt på muligheden for at blive præventivt anholdt og tilbageholdt i op til 12 timer?

Annonce


Annonce