- Efter valget afsatte et næsten enigt folketing 46 mio. kr. fra statspuljen
til et exitprogram for sexarbejdere. Dette på trods af, at tidligere forsøg
på den slags har været en gedigen fiasko. Ikke fordi ingen sexarbejdere
ønsker exit, men fordi vi finder ud af det selv. Hvert år starter 500-1.000
danske kvinder i branchen. Og et tilsvarende antal stopper igen – frivilligt
og uden hjælp. Det er endnu en myte, at vi ”hænger fast” i branchen, og det
ved politikerne både fra forskningsrapporter og fra de mange
skattekontroller, de selv har sat i værk, skriver Susanne Møller fra
Sexarbejdernes Interesseorganisation i et indlæg
på deres hjemmeside.
Læs også:
Prostituerede: Politiet sender os på gaden
Sex er en anstændig forretning
Susanne Møller gør opmærksom på, at der betales anslået 200 millioner kroner
i skat og moms fra de prostituerede i Danmark.
- Vi bidrager altså, som alle andre erhverv, til samfundets store, fælles
husholdning. Men i vores tilfælde går en meget stor del af skattepengene til
at bekæmpe og holde øje med – os selv, skriver hun og nævner en række
eksempler på statslige tiltag indført af regeringen, der alle har til formål
at standse prostitution.
- Som interesseorganisation kan vi ikke have noget imod, at flinke politikere
vil hjælpe sexarbejdere. Men sådan er virkeligheden ikke. De systemer, der
bliver bygget op, fungerer som regel meget dårligt. De bærer præg af, at de
ikke er oprettet med et sagligt formål, men med et rent politisk formål,
siger hun.
Moralsk krig
Et af eksemplerne handler om Liva Rehab. Borgerrepræsentationen i København
støttede i 2010 organisationen med 2 millioner kroner. Liva Rehab vil hjælpe
sexarbejdere, men er også aktiv i kampen for at kriminalisere sexkøb.
- At forestillingen om “den lykkelige luder” ofte er en myte understreges af,
at der blandt prostituerede kvinder er en stærk overrepræsentation af
kvinder, som har været udsat for overgreb og omsorgssvigt i livet. Mange
lever med alvorlige gener, både psykisk og fysisk efter endt prostitution,
skriver de blandt andet på deres hjemmeside.
Susanne Møller mener der er tale om en moralsk krig:
- Den politiske kamp mod sexarbejde handler om værdier. Vi sexarbejdere har
åbenbart dårlige værdier og står for en lav moral. Det kan hver især have
sine meninger om. Men faktum er, at det er os, der driver forretninger og på
den måde skaber indtægter, som der kan opkræves skat og moms af. Når det
kommer til stykket er det os, der kommer med de penge, som politikerne deler
ud til folk, der på den måde lever af usaglige tiltag af forskellig art,
skriver hun.
Læs også: Prostituerede: Kunderne sødere end eksen
Ikke høje tanker
- Som vi selv ser på det, er det vores egen sag, hvem vi har sex med og
hvorfor. Det er ikke spørgsmål om politik eller samfundsmoral. Som
skatteborgere er vi ikke bedre end folk flest. Men vi er heller ikke
ringere. Vi kan med rank og ryg stå inde for vores moral og vores værdier.
Men den moral og de værdier, vi kan se i den politiske top, har vi ikke så
høje tanker om, slutter altså Susanne Møller.
Føres der moralsk krig mod prositution fra regeringens side?
