- Det virker som om reklamegrunkerne kontrollerede hans jubelscene. Hans
egotrip er irriterende. Holdsport, Bænkner, holdsport.
Sådan lyder en af de meget hidsige kommentarer fra nationen!, der lige nu
raser på landsholdsangriberen og Danmarks dobbelte EM-målscorer, Nicklas
Bendtner.
VM-kval'en er smadret
For hans 'se mine underhylere'-aktion efter scoringen til 2-2 mod Portugal,
udløser nu en UEFA-bøde på 750.000 kr, som Bendtner selv skal betale, og en
spilledags karantæne, som hele Danmark kommer til at betale for. Bendtner må
nemlig ikke spille i Danmarks første kamp mod Tjekkiet i VM-kvalifikationen.
Se også: Læs: Gigantbøde og karantæne til Bendtner
- Flot Bendt-N A R - så fik du lige fucked starten på VM kval'en op med dit medie-stunt. Flot at ødelægge for fællesskabet for at tjene lidt håndører. Årets Klaphat, skriver Somchai S. og René K. synes, at DBU og Olsen bør følge UEFA og statuere et eksempel:
- Bendtner har fået hvad han har fortjent. Nu mangler vi bare , at Morten Olsen sætter ham af landsholdet. Så kan han lære det. Eller kan han, spørger Rene.
Men hvad mener du er værst - bøden eller karantænen? Og synes du, at Bendtner og DBU bør anke straffen?
Peter P. mener at bødens størrelse er fair nok:
- Den skal jo afspejle værdien af at kunne reklamere på spillernes tøj. Hvis
værdien af reklamen er 100.000 euro, så ville det jo være en god forretning,
hvis ikke bøden var ligeså stor. Derfor kan man ikke sammenligne med de
andre sager, da der jo ikke er nogen 'værdi' i uroligheder eller racisme.
