Du vidste det nok ikke, men faktisk er det i år præcis 50 år siden, at
kirurgerne Thomas Cronin og Frank Gerow fandt på at indopere beholdere med
silikone i kvinders brystparti.
Tidligere havde man på bedste Botox-maner sprøjtet forskellige syntetiske væsker ind for at få større barm, men opfindelsen med implantaterne slog an, og er stadig den mest benyttede.
Pæn vækst hos brysthandleren
- De første fem måneder i år har vi omsat for 85 pct. mere end på samme
tidspunkt sidste år. Det er da en meget pæn vækst, som ikke mange andre
brancher kan prale af, siger plastikkirurgen Jesper Nygart til
information.dk, der fejrer de falske brysters fødselsdag med artiklen Kunstige
bryster er permanent make-up.
Og stigningen i kvinder, der gerne vil have nye bryster er landsdækkende. For elleve år siden fik 60 kvinder en såkaldt 'brystforstørrende operation' - i år regner branchen med 2000 kvinder skal under kniven. På information.dk mener debattøren Lise Lotte R. at de mange nye brsyter er et bevis på at 'verden er sindssyg og depraveret'.
Fatter det ikke
- Der findes masser af mennesker, som ikke får næring nok. Mennesker som ikke
har adgang til rent vand. Skovene bliver fældet for at der kan græsse kvæg,
så menneskene kan æde bøffer.
- Kloden er generelt overbelastet af menneskenes ressource-brug-og-smid-på-lossepladsen-idioti. Og så er der mennesker, for hvem det saliggørende er, at bruge penge og kirurger på, at få opereret 2 silikone-puder (eller flere) ind i deres kroppe, fordi …?!
Men hvad mener du om silikone-bryster? Har de gjort verden værre eller bedre?
