- Et stort tak til den nye regering, der nu har fået antallet af somaliere,
til at strømme til Danmark, og berige vores samfund. Samt selvfølgelig en
masse andre asylansøgere !!
Sådan skriver nationen!-medlem Lars Haa. i et læserbrev til Ekstra Bladet på baggrund af nye tal fra udlændingemyndighederne, der viser, at næsten 400 somaliere har krydset den danske grænse for at få beskyttelse i år. En eksplosion i forhold til sidste år.
For farligt i Somalia
Ifølge Politiken får somalierne lov til at blive, da den danske regering har
valgt at efterleve en principiel dom fra Den Europæiske Menneskerettighed.
Dommen handler om to kriminelle somaliere i England, som ikke kan udvises,
fordi volden i hjemlandet er for alvorlig til, at man kan tvinge folk hjem
til hovedstaden Mogadishu og de områder terrorgruppenal-Shabaab
kontrollerer.
Dommen har fået Udlændingestyrelsen til at genoptage de somaliske sager, hvor der var blevet givet et afslag, og foreløbig har 171 somaliere fået asyl efter de nye retningslinjer.
Læs også: Se også: Johanne: Fuld børnecheck til nye flygtninge
I udgangspunktet får de asyl
- Nu har vi i mange år haft usædvanligt få somaliske asylansøgere, hvis man
sammenligner med vores nabolande, men billedet er under forandring, og
somaliere får nu som udgangspunkt asyl, siger Dansk Flygtningehjælps
asylchef Eva Singer til Politiken.
I år regner udlændingemyndighederne med ca. 5000 asylansøgninger - en stigning fra ca. 4000 sidste år, og derfor skal der lige nu indrettes et antal nye asylcentre, skriver dr.dk,, der også kan fortælle, at de nye centre møder i stigende grad modstand fra naboer.
- Det er en kedelig tendens, og den er tiltagende. Kommunerne reagerer ofte på protesterne, selv om det kun er en lille gruppe naboer, der står bag, siger Anne la Cour Vågen, asylchef i Røde Kors til dr.dk.
Men hvad siger du? Har du en ide til et godt sted at placere et asylcenter?
